HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G U S T A V S C H E R Z drage sig folkets had, kunne det samme folk som en slags forlystelse overvære »Jens Fuglefængers, det ryggesløse menneskes« henrettelse uden for København, fordi han var massemorder. På en kærre blev han kørt gennem byen ud til retterstedet, medens han undervejs blev knebet med gloende tænger på kroppen. Først blev hans arme og ben sønderbrudt, så blev tungen revet ud af hans mund og remme flået af hans ryghud: »Dernæst blev med bøddelens hurtige hånd brystkassen åbnet, hjertet trukket ud og kastet ham i ansig­ tet. Alt dette fandt han sig roligt i, og da det pulserende hjerte lå ved hans side, skete der, førend han blev yderligere martret, det, at han rask bevægede sit hoved, betragtede de omkringstående med et skummelt blik og betragtede sit hjerte nøje, førend hovedet blev hugget af«.23 Stensen mødte Thomas Bartholin som vejledende professor rime­ ligvis mest gennem dennes bøger, dernæst traf han ham personligt i hans professorgård nær universitetet og siden som kustos af den naturaliesamling, som han havde indrettet på i. etage i Domus Anatómica. København havde dengang flere samlinger af natur­ genstande og kuriositeter, og den unge Niels Stensen har sandsyn­ ligvis også kendt Ole Worms berømte samling, som selv udenland­ ske gæster besøgte. Denne samling bragtes efter Worms død i 1654 til Det kgl. Kunstkammer på slottet, som i forvejen indeholdt andre rariteter og kuriositeter, der dog næppe var tilgængelige for det menige folk.21 Man må i øvrigt ikke af de organiserede hjælpe­ midlers tilstand slutte sig til dannelsens almindelige muligheder i hine år. Universitetets botaniske have var dengang f.eks. mere vor­ den end virkelighed, men når Holger Jacobæus i sin beskrivelse af den kongelige have mener, at den anbefaler sig selv ved »sin stør­ relse og sine sjældne eksotiske planter«, tror vi ham, ikke mindst på baggrund af den imponerende liste over planter i Københavns omegn, som han straks derefter opstiller.25

! 9 4