HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G U S T A V S C H E R Z digt i 1642. Longomontanus, Tycho Brahes discipel og medarbej­ der, havde tilskyndet til at opføre »Stjerneborgen«, som i den før­ ste tid brugtes som observatorium, og hvorfra også Ole Rømer fore­ tog sine observationer.10 Når den lille Niels passerede dette tårn, skete det tit for at besøge en anden af den vågnende naturviden­ skabs mænd; han var nemlig en hyppig gæst hos den kgl. livlæge, professor Simon Paulli, som boede i Studiestræde; husets børn blev hans barndomsvenner, hvad han omtaler, da han senere i Ham­ borg møder en af sønnerne. Vi har fra Stensens hånd to ungdoms­ digte, som vidner om denne nære forbindelse med Paulli-familien. Det ene fik hans ven Jacob Henrik Paulli ham til at skrive til erindring om en gammel kvinde, Regina Kallenbach, hvis rige liv inspirerer den unge digter til at spørge: »Hvem ville kalde sådan en livsvandring en vandring mod døden?«. Det andet digt er en lykønskning til Paullis anden søn Simon i anledning af dennes bryllup; Stensen sendte det i 1661 fra Leiden. Det begyndte med tanken: Hver kærlighed er et åg, men det taler videre om ågets sødme, når to hjerter føjes sammen.10 Digtet er spækket med klas­ siske eksempler og billeder, og med bibelcitater i tidens smag, som om de lige netop var hentet fra Simon Paullis gård i Studiestræde.17 Peder Hansen Resen har beskrevet denne for os i sine »Inscrip- tiones Hafnienses«. På yderdøren sås f.eks. malet en klippe midt i brændingen og nedenfor sætningen: Klippen modstod urokkeligt. Over indgangen stod: Et venskabshus er det bedste hus. På vin­ dueskarmen læstes: O menneske, ihukom evigheden. Guds øje ser på dig. Rundt omkring i stuerne, på vægge, døre og på loftet fand­ tes ord og billeder egnet til at holde beskueren profan og religiøs livsvisdom for øje.18 Forbi Rundetårn førte drengens vej ligeledes, da han først blev spændt ind i latinskolens stramme timeplan. Hans skolegang varede 6, måske 8 år, indtil han den 27. november 1656 blev indskrevet 188

Made with