HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G U S T A V S C H E R Z (St. Klarasdagen) med en henvisning til, at han betragtede denne helgeninde som sin særlige patron, »siden jeg i mit hjemland blev født i et stræde, som endnu bærer hendes navn«.0 Som lille dreng var Stensen svagelig og henvist til de voksnes selskab, fortæller han og mener, at dette var medvirkende til, at han også senere med lethed omgikkes modne mennesker.1 Barnet har dog næppe kedet sig i Klareboderne, selv om den store grund langs strædets sydside ikke var så spændende før 1 661 , da den blev frataget lensmanden Kaj Lykke og udstykket til ca. i o ejendomme, og selv om Niels næppe fik lov til at opsøge vinstuen, som også fandtes i Sten Pedersens gård.8 Drengens interesse gjaldt sikkert i første række guldsmedjen med dens metaller og mineraler, linser, juveler og redskaber, som blev den senere forskers første labora­ torium. Muligvis lærte han her optikeren og instrumentmageren Thomas Rasmussen Walgensten (ca. 1627 -168 1) at kende, den samme som 165 1 fik kgl. privilegium på at udsende kalendere, og som var med i Ole Borch-kredsen i Holland. Siden skulle Th. Wal­ gensten blive kendt ved europæiske hoffer, hvor han foreviste den første »Laterna magica«.9 Guldsmedjen var sikkert også årsag til, at drengens blik rettedes mod kongehuset og det kgl. slot på Holmen. Sten Pedersens værk­ sted forsynede allerede under Christian IV det kongelige hof med smykker, krus, tallerkener, gafler, knive, skeer og kalke i sølv og guld, og Anne Nielsdatter, som endnu to gange giftede sig med guldsmede, vedblev ligeledes under Frederik I I I at være hofleve­ randør. Det gamle kgl. slot eksisterer vel ikke mere, men ligesom der stadigvæk under vort nuværende Christiansborg findes nogle murrester af Absalons borg, der minder om det allerførste Køben­ havn og dens grundlæggers kamp mod venderne, således er der også endnu stene, som minder om enevældens første tid. Dette »sit« kgl. slot har drengens familie sikkert kendt en hel del til, hans

184