HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G U S T A V S C H E R Z kendskab til de to af de fire guldsmede, som hun har været gift med, yderst ringe. Vi har ikke et eneste familiebrev, hverken fra de fire år i Holland eller fra de tolv i det sydlige udland. Og dog må der have været breve, som f.eks. hans videnskabelige fremgang af­ spejlede sig i, for ikke at tale om hin dramatiske brevveksling, som sikkert er foregået omkring hans konversion og påfølgende hjem­ kaldelse, hans korrespondance med stedfar og mor, med hans søster Anne og hendes mand Jacob Kitzerow. At han stod i jævnlig kon­ takt med hjem og venner i København, røber han tit; f.eks. er det tilfældet i et brev til Cosimo I II i juni 1676, hvor Stensen skriver: »Fra mit fædreland skriver P. Sterck mig, at samme dag, da døds­ dommen over hr. Schumacher skulle eksekveres, og han allerede stod rede til at modtage det dødelige slag, da lod kongen henimod kl. 7 morgen meddele, at han skænkede ham livet og forvandlede dødsstraffen til livsvarigt fængsel. Hans våben blev brudt itu af bøddelen. Men hans broder forbliver i adelsstanden. Andre breve meddeler mig, at den kongelige flåde, skønt mindre i tal, har slået svenskernes på flugt, og at man træffer forberedelser til at angribe Skåne«.4 Hans barndoms København Fattigdommen på minder må imidlertid tilskynde os til at værne om dem, vi har. De, der er tilbage, skaber alligevel nogen baggrund for Stensens liv, f.eks. ved den omstændighed, at han i sine unge år og midt i residens- og fæstningsbyen København på 25-30.000 indbyggere mest havde sin gang i en af hovedfærdselsårerne, Køb- magergade, der fra den tidlige middelalder slyngede sig fra stran­ den i syd forbi Rundetårn til Nørreport. I Klareboderne, det stræde, som udgik fra Købmagergade og førte til St. Klaras Klo­ ster i øst (grundlagt i 1497, men snart efter reformationens ind­

182