HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

J O H A N J Ø R G E N S E N Forandring her«, skrev den kendte nationalliberale politiker A. F. Krieger bekymret i sin dagbog en sommerdag 18 7 1, hvor samme gang næppe har været det behageligste opholdssted.9 I det 17. år­ hundrede tog man det ikke så tungt. Storhandelsmænd som Ras­ mus Hellekande og rentemester Henrik Müller var her på færde med udstykning og byggeri for mindrebemidlede. Sidstnævnte ejede hele det store komplex omkring Prammandens gang (matr. nr. 58, 180-183 og 198-200), som han efterhånden udstykkede; han ejede boder i Gammel Mønt (matr. nr. 149), byggede 10 våninger på hjørnegrunden Pilestræde-Møntergade (matr. nr. 108) og havde prioritet i Christen Bernikovstræde (matr. nr. 44-45 og 248-51). Den største grundejer i kvarteret, og den som stærkest satte sit præg på det, var imidlertid Christian IV . Endnu er bevaret regn­ skaber over lejeindtægterne af kongelig majestæts ejendomme i København 1628-43.10 Regnskabet 1628/29 viser> kongen kræ­ vede 30 curantdaler i årlig husleje af sine 20 våninger i Silkegade, dog det dobbelte af de to hjørnehuse til Pilestræde. Et andet stort komplex ejede kongen ved Gammel Mønt, hvor samme regnskab gør rede for ikke mindre end 38 huse. Med interesse noterer man sig, at Christian IV - ganske som senere tiders industrifyrster - lod sine arbejdere bo i virksomhedens huse, 11 af de her nævnte huse beboedes nemlig af folk, som tjente i hans majestæts Børnehus hvorfor de var fri for husleje.11 To våninger stod øde, medens de resterende 25 hver skyldte 12 sletdaler årligt. Disse huse, der som Oluf Nielsen har oplyst,12 stammer fra i62o’erne, altså samtidigt med eller lidt senere end kongens anlæg af Silkegade, hører med i billedet af Christian IV som bygherre og som rigets største erhvervs­ drivende. Alt i alt må det siges, at Ramsings Købmager Kvarter for det 17. århundredes vedkommende, trods visse svagheder, betegner en betydelig landvinding ved den fylde af topografiske og personal-

174