HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

H A N S H E L G E M A D S E N

arbejdsglæde: de kraftige bjælker i bindingsværket hilser os. Her præsenterer vi os, her bor vi, og her arbejder vi. — Facaden er 7 fag i bredden, 3 etager høj, med kælder, kvist og mansardtag. Holdning får bygningen ved de 3 midterste fags fremspring af­ sluttet med kvisten. Vinduesindfatninger og sålbænke er diskrete. Bygningens fornemhed er let antydet ved halvcirklerne over porten og over fremspringets vinduer i beletagen. Om jordbundet soliditet og borgerlighed taler hele facadeskemaet og fremspringets rustik­ inddeling i kælder og første etage. Facadeskemaet er det traditionelle københavnske gavlkvisthus’s, som vi kender i forskellige skikkelser igennem byens bygningshisto­ rie. 1750 — 60 -ernes type blev undertiden pyntet med eigtvedske stil­ elementer: A f beskrivelsen fremgår, at gavlspidsen samt tagvin­ duerne ud til gaden er »ziiret« med 5 trævaser af billedhugger­ arbejde, og at der er »ziirater« i gavltrekanten og på fremspringets murflade mellem 2 . og 3 . etage. Disse »ziirater« er siden forsvun­ det, og vi kan kun danne os et billede af dem ved at se på sam­ tidigt københavnsk byggeri. En facade er præsentationen af bygherrens og arkitektens smag og opdragelse, i værste fald deres stræben efter modernitet uden en tilsvarende forståelse af den egentlige sandhed i det nye. I huset Nyhavn 12 er alt naturligt og tiltalende, lidt klodset bor­ gerligt, men ærligt. Selve facadeskemaet er stort set det samme som ved Boltens Gård, men udsmykningen er den enklest mulige: kva­ derstensinddeling i fremspringets kælder og 1. etage, vinduesind­ fatninger og et par gesimser, der ikke generer hinanden, gavlkvisten forenet med mansardtaget. Bygningen stammer fra engang i 1750 - erne. Som et andet eksempel med omtrent samme facadeinddeling kan nævnes den i 1958 nedrevne gård, Store Kongensgade 45 ,16 I de­ korationen er indføjet lisener og rocailleværk i frontispicen og på

88

Made with