HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

J O H A N J Ø R G E N S E N

dets egen produktion kunne opveje. For Københavns vedkom­ mende fik han medhold hos magistraten, der på samme tid, og vel også på samme grundlag, udtalte, at stadens handel alene bestod »i det som indføres og konsumeres her, thi kun lidet eller intet kan udføres . . ,«.56 Tydeligere kunne det ikke udtrykkes, at manufak­ turpolitikken var slået fejl, at forbrugernes vaner var uændrede, og at kræmmernes stilling følgelig var den hidtidige. Med alt dette havde standen dog sine vanskeligheder. Det er allerede nævnt, at der i begyndelsen af 1680 ’rne forekom en del fallitter. Vi ved imidlertid ikke, om der var flere end sædvanligt. Thi selv om det er rimeligt, at krigen og den derpå følgende re­ striktionspolitik har fået mere end een kræmmer til at vakle i sad­ len, er det på den anden side givet, at der stedse må have været en ikke ubetydelig indbyrdes konkurrence. I tiden 16 1 — 1681 op­ toges 197 nye medlemmer i lavet, altså 9 å 10 årligt, hvilket må siges at være et stort tal for et exklusivt fag,57 hvori der desuden »fuskedes« bravt af udenforstående.58 Hvis der ikke havde forelig- get detaillerede oplysninger om Johan Bøfkes og enkelte andre kræmmeres handel på udlandet, ville man derfor måske have troet Molesworth, når han skildrer handelsmændene som værende i »bundløs gæld til kreditorerne i Amsterdam og Hamburg«.59 Det gjaldt, som vi har set, ikke Johan Bøfke, af hvis gæld 17—18 pct. stammede fra Holland og 14—15 pct. fra Hamburg. Det gjaldt heller ikke Claudi, hvis gæld fordelte sig med c. en trediedel i Ham­ burg og resten i København, ej heller Helsingørkøbmanden Ras­ mus Broch, hos hvem fordelingen mellem Amsterdam og Hamburg var henholdsvis 20 og 26 pct. af passiverne. Det kunne ikke engang siges om Rasmus Cornelisen, der dog havde næsten halvdelen af sin gæld i Hamburg (c. 47 pct.), han synes nemlig mod forvent­ ning at have været solvent. Vel var forbindelserne i Amsterdam og Hamburg vigtige. Men 72