HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

D I T M E R O G J O H A N B Ø F K E

fra andre dele af handelsstanden. En helt anden type var således den med Bøfke samtidige Willem Robbins, der handlede på Sve­ rige, hvor han opkøbte tjære, beg, aske, jern og træ. Disse varer solgte han i Frankrig eller Holland, hvorfra han hentede vin, tobak, salt m. m., som blev afsat ikke alene i Danmark, men også i Sve­ rige.53 Atter en anden kategori var købmændene ude i købstæderne. Som exempel kan nævnes den 1682 afdøde Kalundborgrådmand Hans Tomesen Bonums forretning. Hans kunder var bønderne i de tre nærmeste herreder, Ars, Skipping og Løve, som han mod betaling i korn forsynede med kramvarer i videste forstand, tøm­ mer, jern og salt. En stor del af kornet sendte han til Norge, hvor han hentede tømmer og fisk. Kramvarerne fik han, ikke som københavnerne over Amsterdam eller Hamburg, men fra Llibeck og til dels Flensborg.54 Medens Robbins og Kalundborgkøbmanden således i ret stor udstrækning kunne handle vare mod vare, måtte Bøfkes handel i langt højere grad hvile på kredit og i sidste instans rede penge. Specialisering betinget af pengeøkonomi var tegn på nye tider i hovedstadens økonomiske liv. III »Så snart de får en smule penge, giver de dem ud. De lever i øje­ blikket, som poeten anbefaler, i den tanke, at hvad de har nu, kan tages fra dem i morgen. Derfor er ødselhed med kareter, tjener­ skab, klæder og den slags intet steds mere almindelig, eller mere overdreven i forhold til indkomsten end her i landet.« Således karakteriserede den engelske diplomat Robert Moles- worth de danske, i første række københavnerne, i sin »An Account of Denmark as it was in the Year 1692«.5 Molesworth, der var en højst uvenlig, men ingenlunde ukyndig kritiker af danske tilstande, fremhævede videre, at landet forbrugte flere fremmede varer, end 71

Made with