HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

T R O E L S D A H L E R U P

»de offentlige skoler« må vel også regnes Københavns egen skrive- og regneskole, men som et kommunalt foretagende findes denne ikke opført på gejstlighedens liste, hvorfor lederen og hans to med­ lærere takseredes i byens liste (se efter note 67 ). Dertil kommer de talrige privatskoler, mindst 20 (hvoraf 4 dog kun findes i stadens hovedskattemandtal) og endelig en pigeskole (se nr. 67 ). At en by på Københavns datidige størrelse havde et betydeligt undervisningsvæsen, såvel med klassisk som »reallinie«, kan vel strengt taget heller ikke vække undren. Nok så interessante er for­ holdene i oplandet, hvor Anders Petersens Degnehistorie kun ken­ der een eneste degn fra denne tid (nr. 79 ); her konstaterer vi først og fremmest, at næsten ethvert sogn havde flere kirkefunktionærer (hvilket i øvrigt gælder Sjælland som helhed), ja i Lyngby sogn fandtes der såvel substitut som klokker og skolemester, i Hollænder­ byen var degnen samtidig skolemester, hvad substitutten i Herlev vel også var, siden han opføres blandt disse, og endelig nævnes ud­ trykkeligt skolemester i »Offre« (vel Hvidovre, hvor der desuden fandtes substitut, da Rødovre var annekteret »den ny kirke«, hvor degnen ledede kirkeskolen). Tilmed er dette minimumstal, da der intet er i vejen for, at for exempel degnen i Tårnby som sin kollega i Hollænderbyen (St. Magleby) kan have drevet undervisning ved siden af sin kirke­ tjeneste, hvilket vist især er sandsynligt ved de kirker, hvor der fandtes flere ansatte; således havde Søllerød både degn og klokker, medens Gladsaxe og Herlev hver havde substitut foruden en fælles »vicarius«. Ganske vist er Sokkelund herred utvivlsomt præget af hovedstadens nærhed, i Smørum herred nævnes udtrykkeligt skole­ mester kun i Ballerup og i Herstedøster, i Ølstykke herred kun i Slagslunde-Ganløse og i Stenløse-Veksø; gennem disse mandtal får vi dog et væsentligt korrektiv til den hidtidige opfattelse af dansk uddannelses og undervisnings historie. 38