HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

K Ø B E N H A V N S B Y M U S E U M

frem mod blæsten. Bag ham ses en vandrer med randsel på ryggen, stok i hånden og pibe i munden og yderst til højre en kane. Til Holms produktion hører også en lille mappe med »Prospecter af Kiøbenhavn, 1ste Hefte, Stukne og udgivne af J. Holm«, som nylig er kommet i museets besiddelse. Jens Holm, H. G. F. Holms fader, var kobberstikker, og det er sikkert fra ham sønnen har arvet sit kunstneriske talent, og som har ledet hans første famlende skridt på den bane, der ganske vist førte ham ud i den yderste fattigdom, men som på den anden side skabte hans ry som den mest fremragende topografiske skildrer af det 19. århundredes København. Københavns-prospekterne, som er tegnet af sønnen og stukket af faderen, synes at være udkommet omtrent samtidig med, at de to i 1826—28 i fællesskab udgav deres bekendte serie: »Sjellands yn­ digste Egne«. Prospekterne, der ligger i en mappe, forestiller Råd- og Domhuset på Nytorv, hvortil det tegnede forlæg ejes af Øre- gaard Museet, samt Rundetårn og Sneglegangen, Rosenborg og to udsigter over Amalienborg. De er signerede både af H. G. F. Holm og Jens Holm, og teksten er på dansk og tysk. Flere af dem er i for­ vejen repræsenteret i museet, bl. a. findes det ene af Amalienborg, der forestiller Kolonnaden, i koloreret tilstand. Dette tyder på, at ligesom »Sjellands yndigste Egne« for en del af oplagets vedkom­ mende var koloreret ved udsendelsen, således kunne også de køben­ havnske prospekter købes farvelagte. Om 1ste hefte har indeholdt flere end de her nævnte, vides ikke, heller ikke hvor mange hefter der er udkommet med prospekter fra »byen indenfor voldene«. At der imidlertid til serien har hørt betydelig flere end disse, fremgår blot af et blik på museets righoldige Holm-samling. Ikke desto- mindre er det en interessant erhvervelse, fordi den viser, at ideen med nutidens prospektkortserier beregnet for turister allerede var velkendt i København for henved 150 år siden. 159

Made with