HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

H E L G E T O L D B E R G

ledes: Det foregående vers har fra begyndelsen endt: till borgh;2b dette er ved sløseri eller ubevidst meddigtning gjort højtideligere med indsættelse af genitiv (i flertal) efter till, et arkaiserende træk; skriverne retter meget nødig, de trækker hellere en fejl med over i rimordet, og overlader så til næste afskriver at råde bod på den om han evner det. Det er derfor ingen dristig konjektur at gisne om følgende oprindelige ordlyd for v. 35 — 36 : han hade ther føre till borgh / køpmannahampns hus ok torgh. Er dette rigtigt, giver versene en fortræffelig mening: Det er den fremmede panthaver der sikrer Københavns torvefred og har de dermed forbundne ret­ tigheder.27 Et sidste spørgsmål er pantesummen, som i vor tekst opgives til 4050 mark, i en større gruppe af overvejende unge, dermed be­ slægtede håndskrifter til 14050 , og i tre relativt gode til 3050 . Et­ hvert tal over 7000 er på forhånd meningsløst, mens de to andre kun kunne afvej es med nøjagtigt kendskab til pantets omfang, som vi ikke har. V i må derfor nøjes med at holde os til at det er om­ kring halvdelen af det pantsatte, og det svarer egentlig godt til indtrykket af Forbindelsediktens oplysninger sammenholdt med de mere omfattende både i Helsingborgdokumentet 2/8 1343 og i et brev om pantsættelsen fra begyndelsen af juni 134128 til Roskilde­ bispen, områdets egentlige ejer. I brevet meddeles at pantsættelsen er sket til Marquard van Stoue og andre: »Marquardo de Stoue. et aliis«. Sandsynligvis er den ene af disse andre Otto Galenbek, der sammen med Marquard 16/7 1341 udsteder lejdebrev til mænd fra udenlandske stæder.29 Men den eller de andre nævnes aldrig. Det kan lige så godt være Conrad van Piessen som enhver anden. Og det kan lige godt være ham og Marquard — og en tredje — der har samlet pantet og solgt det til Magnus. På dansk grund er det altså ikke lykkedes at finde nogen Conrad van Piessen; men i slægtens hjemland, Mecklenburg, går det let­ 14