HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

A L B E R T R A S M U S S E N

grinede bare ad mig, og det hændte, at en eller anden særlig frem­ ragende dreng trak min fine kasket med de gyldne bogstaver — Kontrol — ned over ørerne på mig, medens hele banden grinede. Så måtte jeg ned til Petersen, hvem jeg nu meddelte: »Petersen, nu tæver de mig«. Men Petersen var kun en lille mand, så hans nær­ værelse gavnede ikke stort, men han havde andre midler. Ude på gaden stod hans gode ven, en kæmpestor frederiksbergsk politibe­ tjent med det største korpus, jeg mindes at have set. Det var mere end nok, at han viste sig i salen, så løb hele koret. De turde end ikke kny. Og så var vi klar til næste forevisning. Henad klokken ti indså Petersen, at nu var der ikke mere at lave i aften, og så lukkede vi. Lørdag aften var den bedste aften, og det skyldtes, at forretnin­ gerne dengang havde længe åbent, og når folk så havde gjort deres indkøb, gik de i biografen, med store kurve med varer. Folk var ikke dengang så velklædte som nu, man så ofte koner med uldsjal og mænd med træsko gå i biografen. Men man morede sig godt. Mange så jo her for første gang film fra fjerne lande, og det gav samtalestof. Jeg har selvfølgelig glemt de fleste af de småfilm, der blev fore­ vist. Men én har jeg aldrig glemt, den var meget mærkelig, og den kunne bestemt ikke vises i dag. Man så et gadeparti i Paris uden for en forretning, der fornyede lotterisedler. Her stod en pukkel­ rygget mand, og det må vel have været således der, at det gav held, når man inden fornyelsen klappede den invalide mand på ryggen, thi alle, der skulle ind i forretningen, klappede hans ryg og gav ham en skilling. Da der ikke kom flere kunder, rettede manden sig op, og nu så man, at han aldeles ikke var pukkelrygget, men helt ret som et lys. Han talte sine mange penge med et stort smil, og filmen var slut.

148