HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1960 h5

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

dette. Men på Assistens Kirkegård voldte afvandingen værre kvaler. Det tynde lag muldjord dækker over store ler- og sandlag, der forhindrer vandet i at synke og let skaber oversvømmelser. Tørrest er terrænet mod nord, fugtigst mod syd, og gang på gang hørte man i ældre tid om vandfyldte grave. I 1804 overværede en af kirkeværgerne en begravelse, hvor kisten svømmede i vand, så at en graverkarl måtte stå på den og tynge den ned, medens en anden skovlede jord på. Til Ladegårdsåen måtte der ikke af­ vandes, for den gav byen drikkevand, men via en rende under åen ledede man vandet over i »garver Rings grøft«. Allerede i 1806 klagede dog »Politivennen« over vandfyldte grave og morads ved indgangen. Man forsøgte sig med at lade en dyb grøft langs kirkegården aflede vandet, men atter i 1833 klages der over, at gravene ofte er halvt fyldt med vand, medens der ingen mulighed er for afvanding. En af årsagerne til, at man i 1864 søgte begra­ velsesplads et andet sted i byen, var jo netop, at der trængtes til dræning og omlægning af kloakeringen herude — og det ville blive for kostbart. Men i 1874 fortæller stadslægen, at der ved gravning i regnfulde måneder ofte må øses 30-40 spande vand op af gravene.225 »Blade fra Kirkegaarden« beretter i 1879: »Prof. Hornemann antager, at Assistents-Kirkegaardens fordærvede Vand, gjennem et Sandlag under Ladegaardsaaen, forgifter Brøndene i Frederiks- bergs Villakvarter, hvor Vandet ogsaa er raaddent, og for flere Aar siden bleve Beboerne af et Hus ved Ladegaardsaaen syge, ja flere døde - af Brøndvandet.« Hornemann påpegede altså nødvendigheden af kloakering, men først så sent som i 1927, da der igen havde været store over­ svømmelser, ordnedes forholdene.226 Et indirekte vidnesbyrd om lange tiders hyppige oversvøm­

J59