HistoriskeMeddelelserOmDenTypografisketrykkerforening

INDRE ANLIGGENDER Da T rykk e rie t ikke v a r b lokeret a f T r y k k e r ­ foren ingen (hvilket det sikkert v a r blevet, havde R . Bøhm , der den Gang v a r F o rm an d fo r »Den typ. Fo ren ing« , op fordret den til det; m en Bøhm tog paa den T id kun lidet H ensyn til T r y k ­ kerforeningen), mente Hess at væ re i sin gode Ret. Men i m o ra ls k Henseende og sæ rlig som Styrelsesmedlem v a r det en meget u k o lle g ia l Optræden, saa meget mere, som han vidste, a t den derværende T ry k k e r v a r im p lice re t i S triden. D enne hans H and ling skaffede ham derfo r m ange Modstandere inden fo r T ry k k e rfo ren in ­ gen, og da han om E fte raa re t atter søgte V alg som K asserer, b lev V iggo H a n s e n opstillet som han s M odkand idat til Posten derved , at L a u r . J e n s e n i en A rtikel i »Typ .-T id .«: » H vem s ka l v i stemme paa?« anbefalede hans K and id a tu r uden at have talt med ham selv, hvad han ikke turde paa G rund a f sin Ungdom og d e ra f følgende Mangel paa Avtoritet. Ved Kundgø ­ relsen om Valgets Ud fald p aa G en era lfo rsam ­ lingen v a r det sjæ ldne T ilfæ lde indtruffet, at de begge havde faaet lige stort S temm ean tal (34). H vis begge havde fastholdt Valget, maatte der ud sk rives nyt V alg, saafrem t G en era lfo r­ sam lingen ikke, hvad den sikkert havde haft M ynd ighed til, vild e afgøre det endelige R e ­ sultat, der vistnok ikke v a r faldet ud til Hess’ 72