HistoriskeMeddelelserOmDenTypografisketrykkerforening

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV eller man var dog nødt til at lade trykke her i Byen, saa at Sætteren virkelig fik en høiere Løn, saa vilde der naturligviis snart være flere end tidligere, der havde Lyst til at være Bogtrykkere, saa toge Drengene Arbeide fra Svendene, fremmede Svende kom til dette Guldland, og saa fik vore egne Svende — In tet E r det alle Arbeidere, der skulle gives høiere Løn, er det Arbeide- rens Ret at faa den Betaling, han selv bestemmer, og forene sig alle Arbeidere ligefra Paris til Peking derom, saa synes Sagen a fg jo rt Men Alting er da bleven saa meget dyrere som Arbeidslønnen er bleven høiere, og gjø r man saa Regningen op, saa har man ligesaa meget for mange Penge som før for faa. Hele Forskjellen er, at et Tomarksstykke var blevet til et Markstykke, man fik 2 Mk. i Betaling, men det gjaldt kun for 1 Mk. Det er ikke den Slags Reformer, der hjælper Arbei- derne. Som jeg tidligere har udviklet, hjælpes Arbeide- ren kun derved, at der bliver mere Arbeide i Landet, og ved at anvende Tvang, bevirkes kun, at Arbeidet for­ mindskes.« Typograferne lod sig dog ikke skræmme. Den 9. December, altsaa før Principalernes Svar­ skrivelse var modtaget, opsagde 196 Kolleger deres Pladser. Med den Tids Uforstand paa Or- ganisationsspørg'smaal kan man forstaa, at man ikke havde skænket Pengespørgsmaalet nogen Tanke. Man troede, at alene den Omstændighed, at Kollegerne satte deres Pladser ind paa at opnaa forbedrede Lønvilkaar, var nok til at bøje Principalerne; men deri tog man Fejl; det var først 50 Aar senere, at et saadant Eksperi­ ment kunde lykkes. 19 2*