HistoriskeMeddelelserOmDenTypografisketrykkerforening

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV »......... Dernæst b erører Professoren vo r Frygt for Maskinens Indførelse, hvilken han dog ikke vil paastaae at være aldeles ugrundet, men — overdreven (?) og be­ mærker, at det Forhold, som ængster os, kan, som et Resultat a f en stigende Kultur, ikke, uden nedværdi­ gende (?) Midler, holdes tilbage, og selv da kun en føie T id ; tilføiende, at det Lod, der nu truer at ramme os, ogsaa for nogle hundrede Aar siden hjemsøgte A fskri­ verne, ved Bogtrykkerkunstens Opfindelse. — I en Række a f A ar h ar denne Kunst, — der vistnok med Rette kan siges at være den vigtigste Drivfjeder til Folke­ oplysningens Fremme, til alle Videnskabers og Kun­ sters Udbredelse — hævdet sin Rang ved stadig Frem- skriden til det Bedre, men kunne dens Dyrkere, ved næste Aar at fejre deres 400-aarige Jubilæum , vedblive at hævde deres Ret til at kaldes Kunstnere, naar døde Ting — Maskiner — kunne udrette deres G jern ing?......... Professoren gør opmærksom paa, at flere Industrigrene producere langt større Mængde a f Produkter ved Ma­ skiner, end der forhen fremvirkedes ved Haandarbeider, og dog sysselsæ tte hine flere Arbeidere end disse; des- aarsag tillade Hr. Professoren mig et Spørgsm aal: E r­ holde disse A rbeidere den samme Løn som Haandar- beiderne? og h vorfo r skulde man bortødsle Tid og Flid i 5 A ar paa at læ re en Kunst, der ikke er vanskeligere end at enhver Uindviet kan paatage sig at udrette det samme. Professoren mener, at Sætterne neppe have nogen Grund til at klage; men i Sandhed! Ingen kan sige, h vor Skoen trykker, uden den, der har den paa, og naar jeg g jø r Professoren opmærksom paa, at der i enkelte Officiner med 4—6 Sætter-Svende findes et der h ar turdet binde an med den lærde P ro fe sso i, saa h ar »en Sætter« g jo rt det, og derfor skylder vi ham Tak, skøndt han saa helt galt paa Udviklingen, hvilket den forløbne T id har vist.

i l