HistoriskeMeddelelserOmDenTypografisketrykkerforening

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV i høje Toner forherligede Principalen. Selve Trykningen var lige til op i Tyverne meget pri­ mitiv. Man trykte paa de gamle Træpresser, og Farven sattes paa med de saakaldte »Baller«, o: haarde Skindpuder. Paa den Maade drev man det til at trykke en 25 Ark i Timen; at Bogtrykarbejdet som Følge heraf, til Trods for en lav Arbejdsløn, dog var meget dyrt, siger sig selv. Farven lavede Bogtrykkerne den Gang selv. Naar Fabrikationen skulde foregaa, drog Svende og Drenge, iført Stadstøjet, ud til Nørrefæl- led, til de saakaldte Sandgrave; thi kun der var det tilladt dem at koge deres Fernis. Her stil­ lede de deres Kobberkedler, fyldte med Fernis, paa en Trefod; der tændtes Ild, og naar Fer­ nisen begyndte at komme i Kog, kiledes de svære Kobberlaag fast med store Jernstænger. Det hændte af og til, at den kogende Olie sprøj­ tede ud gennem en lille Aabning, eller at Laa- get var ved at sprænges. Man maatte saa tage Kedlen af Ilden og afkøle den i Sandet. Naar Olien var færdig og endnu kogende, dyppede man Skiver af Hvedebrød ned i Olien, og disse Brødskiver spistes med Salt paa som Lækkerier. De var særlig yndede af Sandgraverne paa Fæl­ leden, som gerne indfandt sig for at blive trak­ terede.