HistoriskeMeddelelserOmDenTypografisketrykkerforening

292549164

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

1

s .

G. H. C. BRINCK DE N SIDSTE AF DE GAMLE HAANDPRE SSE TR YK KE RE F ø d t 1823, d ø d 1894

JOHAN ALFR. P. DAHLQUIST F ø d t 8. D e c e m b e r 1849 FORENINGENS

FO RMAND FRA 1876 TI L 1892

LAUR. JENSEN F ødt 25. J u l i 1866 FO RENINGENS FO RMAND SID EN 1892

H I S T O R I S K E M E D D E L E L S E R O M D E N T Y P O G R A F I S K E T R Y K K E R F O R E N I N G

i

HISTORISKE MEDDELELSER OM DEN TYPOGRAFISKE TRYKKERFORENING OG ANDRE OPTEGNELSER

UDGIVET I ANLEDNING AF FEMOGTYVEAARS JUBILÆET

KØRENHAVN TRYKT HOS F. E. BORDING MDCCCCI

O p l a g : 600 E k s p l .

P aa Generalforsamlingen i »Den typ. Trykkerforening « den 17. Juni i Aar vedtoges det at udgive en historisk Oversigt over Foreningens Virksomhed i de forløbne 25 Aar. Denne Oversigt var fra først af tænkt som et mindre Hæfte, men under Udarbej­ delsen svulmede Stoffet op, bl. a. fordi vi mente ogsaa at maatte omtale Tiden, der gik forud for vor Forenings Dannelse, saaledes at Kollegerne paa ét Sted kunde finde de Oplysninger a f historisk Art, som de maatte ønske om vort Fag og dets Organisation. Ved Udarbejdelsen a f de to første Afsnit er som Kilde bl. a. benyttet»Danske Typografers Organisationshistorie « og P. C h r i s t e n s e n s Artikelserie i »Ny typ. Tid.« om dansk Bog- haandværk i forrige Aarhundrede. Resten er

udarbejdet paa Grundlag af vore egne Proto­ koller samt Arkivet. Foreningens ny Bomærke er tegnet a f et Medlem , Hr. H. F l i n d t , og skaaret i Træ hos Hr. C a r l A l l e r , som ligeledes uden Vederlag har udført de øvrige i Bogen optagne Repro­ duktioner, for hvilket Arbejde Foreningen her­ ved bringer ham sin bedste Tak. København, i Oktober 1901. FORF.

INDHOLD II. D E N T E K N ISK E U D V IK L IN G ................................................................ 23 III. FØ R T R Y K K E R F O R E N IN G E N S D A N N E L S E ......................... 38 IV. D E N T Y P. T R Y K K E R F O R E N IN G S T IF T E S ........................... 53 V. IN D R E A N L IG G E N D E R ........................................................................... 67 V I. B E G Y N D E N D E SA M A R B E JD E ................................................................ 77 VIL G E N S ID IG H E D S K O N F E R E N C E N . K O N G R E SSE N OG D E N S R E S U L T A T E R ........................................................................... 87 VIII. D E N F Ø R ST E T A R I F ............................................................... 100 IX. F A G SK O L E N OG L Æ R L IN G E U D D A N N E L S E N .................. 106 X. D E N N Y Æ R A OG C E N T R A L IS A T IO N E N ................................ 110 XI. T IL S L U T N IN G E N T IL A R B E JD E R P A R T IE T ......................... 133 XII. D E N N Y T A R IF B E V Æ G E L SE ............................................................. 137 X III. D A N SK T Y P O G R A F -F O R B U N D ......................................................... 143 X IV . TY P. T R Y K K E R -T ID E N D E . G E N E R A L -LO C K -O U T ’E N '. 146 XV. D E L E G E R E T M Ø D E T I K Ø B E N H A V N ......................................... 151 XVI. E F T E R 25 A A R S A R B E J D E .................................................................. 157 K A N T A T E V E D B A N N E R IN D V IE L SE N R EG N SK A B SO V E R SIG T I. DEN GAMLE TIDS FAGLIGE L IV ........................................... i

(I—II o g VI—XVI v e d L a u r . J e n s e n . III —V v e d A. D a h lq u is t.)

I. DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV N a a r man søger tilbage i Historiens Annaler inden for vort Fags Omraade, kan man ikke undgaa at lægge Mærke til den Organisa­ tionstrang og Klassefølelse, der har udmærket Datidens Kolleger. Det synes dog saa godt som altid at være Sætterne, der fører an, mere maa- ske i Kraft af deres Flertal end deres aandelige Overlegenhed, som dog vist nok i nogle Tilfælde har staaet over Trykkernes, der ganske natur­ ligt var sløvede af Datidens legemlige Overan- strængelse under Slidet ved Haandpresserne. Vort Fags Organisationsbestræbelser kan føres saa langt tilbage som til 1754, da der af nogle Bogtrykkere dannedes en Ligkasse; det gjaldt jo særligt om at »komme ordentligt i Jorden«. Senere dannedes der en Syge-, Rejse- og Pen­ sionskasse, hvis Virksomhed dog holdtes inden for ret beskedne Grænser. Ligkassen dannedes den 17. April 1754 af »Bogtrykkerkonstens Med­ lemmer i København«, Bogtrykkere, Sættere og i i

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV Trykkere i skøn Forening. Der var den Gang kun 10—12 Trykkerier i København, og hele Faget, Mestre og Svende, talte kun 80—90 Ud­ øvere. Det var ganske heldigt, at Ligkassen det før­ ste Halvaar ikke havde nogen Døde; thi alle Indtægterne beløb sig i dette Tidsrum kun til 16 Rigsdaler 4 Mark 8 Sk., og hele denne Sum gik omtrent med ved Kassens Start. Sløjheden hos Medlemmerne til at møde ved Forsamlin­ gerne synes den Gang at have været lige saa stor som i vore Dage, ja mulig større, siden man maatte gribe til at idømme de Medlemmer, der udeblev, en Mulkt af 2 Mark. Ligeledes her­ skede der stor Ulyst til at gaa til Begravelse, hvorfor der ogsaa herfor sattes en Mulkt for Udeblivelse. Tilgangen til Kassen var dog ringe, og man vedtog derfor, at den skulde være obligatorisk, hvilket traadte i Kraft 30. Marts 1776. Tilgangen blev da stadig større, indtil der ramte Kassen et af de »Uheld«, der med visse Mellemrum i Aarenes Løb synes at være Typograferne be- skaaret. Det opdagedes nemlig, da man skulde betale til et Dødsfald, at Formuen, saavel Penge som Obligationer, tilsammen 635 Rdl., var stjaalet. Det lykkedes dog alligevel at faa den Afdøde, Bogtrykker S v a r e , pænt i Jorden.

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV Im id lertid svækkedes Kassen atter, da der i en A a rræ kke ikke b lev aflagt noget Regnskab fo r den, og Bestemm elsen om ob ligatorisk T il­ gang b lev da atter ophævet i 1794. I A p ril 179 2 oprettedes en Sygekasse, til h v il­ ken der dog ikke ydedes noget fast ugentligt Kontingent, men hidroges i F o rh o ld til de Syges Antal, altsaa om trent som Hundredm andsfor- en inger i vo re Dage. Sygeunderstøttelsen androg 2 Rd l. om Ugen. Dog fik m an ikke nogen Un­ derstøttelse fo r den Uge, hvo ri Sygdomm en an- mældtes. Man lagde ikke nogen Vægt paa at opsam le K ap ita l; thi K assereren maatte højst have 3 Rd l. i Kassen . P a a dette T idspunk t sp il­ lede en Ko llega G lasmacher en betydelig Rolle. Han valgtes i 179 3 til K a sserer og søgte at ivæ rk ­ sætte et Sam arb ejd e med Ligkassen , og en Del A a r senere, i 1806, vedtoges der i Sygekassen et F o rsla g om, at ingen kunde b live Medlem a f Kassen , uden at han tillige v a r Medlem a f L ig ­ kassen . Man sku lde nem lig ikke alene kavtio- nere fo r den Syges K u r og P leje, men tillige for Begravelsen , dersom han afgik ved Døden. Den 1. Ju li 18 15 , to A a r efter Statsbankerotten, rea li­ serede G lasmacher en P lan om en Understøt­ telses- og Pensionskasse. Da denne K asse havde virket i nogle Aar, føltes der T rang til ogsaa at faa oprettet en Rejsekasse, og Motiverne hertil

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV søgtes i den i de Aar om sig gribende Arbejds­ løshed; Rejsekassen oprettedes i Forening med de to andre Kasser under Navn af »Bogtryk­ kernes forenede Understøttelses- samt Rejse- og Alderspensionskasse«. Et Medlem, som i et Aar havde betalt til Kassen og ikke kunde faa Plads, understøttedes med 10 Rdl. Fremmede Tilrej­ sende, der ikke kunde opnaa Plads, erholdt 5 Rdl. i Understøttelse. Opnaaede en saadan Rej­ sende senere at faa Plads, havde han Forplig­ telse til at indtræde i Kassen. Pensionskassen, der var oprettet paa et galt Grundlag, kæmpede i mange Aar for at opfylde sine Forpligtelser, indtil den for nogle Aar siden endelig maatte likvidere. Medens man saaledes paa Understøttelsernes Omraade i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede havde et aabent Blik for, hvad Tiden krævede for at raade Bod paa de Ulykker, Sygdom og Arbejdsløshed nødvendig maatte medføre, var der endnu ikke nogen, der tænkte paa at refor­ mere paa Lønspørgsmaalets Omraade. Forhol­ det mellem Mester og Svend var patriarkalsk, for saa vidt som den sidste paa en Maade hørte med til Huset og tog Del i Familiens Glæder og Sorger. Ved højtidelige Lejligheder som Bryllup­ per, Barnedaab o. 1. optraadte Svendene som Versemagere med Aandsprodukter, hvori man

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV i høje Toner forherligede Principalen. Selve Trykningen var lige til op i Tyverne meget pri­ mitiv. Man trykte paa de gamle Træpresser, og Farven sattes paa med de saakaldte »Baller«, o: haarde Skindpuder. Paa den Maade drev man det til at trykke en 25 Ark i Timen; at Bogtrykarbejdet som Følge heraf, til Trods for en lav Arbejdsløn, dog var meget dyrt, siger sig selv. Farven lavede Bogtrykkerne den Gang selv. Naar Fabrikationen skulde foregaa, drog Svende og Drenge, iført Stadstøjet, ud til Nørrefæl- led, til de saakaldte Sandgrave; thi kun der var det tilladt dem at koge deres Fernis. Her stil­ lede de deres Kobberkedler, fyldte med Fernis, paa en Trefod; der tændtes Ild, og naar Fer­ nisen begyndte at komme i Kog, kiledes de svære Kobberlaag fast med store Jernstænger. Det hændte af og til, at den kogende Olie sprøj­ tede ud gennem en lille Aabning, eller at Laa- get var ved at sprænges. Man maatte saa tage Kedlen af Ilden og afkøle den i Sandet. Naar Olien var færdig og endnu kogende, dyppede man Skiver af Hvedebrød ned i Olien, og disse Brødskiver spistes med Salt paa som Lækkerier. De var særlig yndede af Sandgraverne paa Fæl­ leden, som gerne indfandt sig for at blive trak­ terede.

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV I 1825 anskaffedes i »Adresse-Avisen« en dob­ belt Hurtigpresse fra König & Bauer. Maskinen og dens Opstilling skal have kostet 12,000 Rdl., men saa sparede man ogsaa en betydelig Ar­ bejdskraft. Af de 6 Trykkere, der forhen havde trykt Bladet paa Haandpresse, beholdt man kun den ene, og han reduceredes til Formvasker og Papirfugter. Medens det varede 10 Aar, før den anden Hurtigpresse kom hertil, gik det raskere med Jernhaandpressernes Afløsning af Træpres­ serne. Ogsaa den Gang var der ligesom nu Smuds­ konkurrence mellem Bogtrykkerne, og for at disse kunde eksistere, ansatte de et stort Antal Lærlinge for ved Hjælp af denne billige Arbejds­ kraft at spare Svendelønnen. En af Datidens Bogtrykkere, J acob B e h r e n d t , tog heraf Anled­ ning til at indsende et Andragende om at faa indført tvungne Svendeprøver. Han lagde saa- ledes ikke saa megen Vægt paa at faa Lærlin­ genes Antal indskrænket som paa at faa For­ dringerne til en ordentlig Uddannelse skærpede. Som Svendestykke forlangtes der saaledes for en Trykker en Prøve i Teori, nemlig Pressens Konstruktion, dens Opstilling, Ballernes For- færdigelse m. m. Den praktiske Prøve bestod i Tilretning af en Oktavform, hvortil han skulde forfærdige en Remcke, o: lille Ramme; desuden 6

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV skulde han tilrette en Tabel med Tverform. Af begge Dele skulde der tages »skønne Aftryk«. Disse J acob B e h r e n d t s Forslag vandt dog ikke Bifald hverken hos Mestre eller Svende, og Spørgsmaalet om en tvungen Svendeprøve blev derfor uløst. Da var det, at der for Alvor blev Tale om at indføre Hurtigpressen. I Maj 1835 fik det Ro- stockskeTrykkeri, der trykte Dagbladet »Dagen«, en Hurtigpresse, ogsamtidigbestiltedet »Berling- ske Trykkeri« en Hurtigpresse i England. Denne Presse kom dog først i Gang den 1. Januar 1836. Schultz’ Bogtrykkeri fik omtrent paa samme Tid sin første Hurtigpresse. Den før omtalte J acob B e h r e n d t forsøgte nu at slaa et Slag for Indskrænkningen af Hurtigpresserne og Lær­ lingeantallet; han sammenkaldte til et Møde af Københavns Bogtrykkersvende den 17. Maj. Dette Møde indledede B e h r e n d t med at an­ gribe de Bogtrykkere, der anskaffede Hurtig­ presser. Han sagde i sin Tale bl. a.: »Hurtigpressens Indførelse vil, om end ikke gjøre en Mængde af Trykkersvendene brødløse i Ordets egentlige Forstand, saa dog, naar Udgiveren af ,Dagen‘s Princip tages til Følge, gjøre deres ei store Indkomster mere ringe og krænke deres Selvfølelse. De godt aflagte Bog­ trykkersvende ville ikke gjerne aabenbart udtale sin Mening om alt dette, af mulig Frygt for at tabe sin gode Condition, de mindre godt og slet Aflagte vilde det ikke,

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV

paa Grund a f T rang og tænke ,at Noget er bedre end Intet4, og at man ei kan leve a f Intet. Derfor indbød jeg Dem, mine Herrer, til denne Forsam ling, og da et saa vigtigt Skridt, som det er, at søge de for os herskende Onder hævede, ved allerun­ derdanigst at ansøge den mest ædle og landsfaderlige Monark om allernaadigst Bønhørelse a f de Ham aller­ underdanigst foreslaaede Punkter, haaber jeg, at E n ­ hver i denne ærede Forsam ling vil iagttage den Sindig­ hed, Beskedenhed og Sømmelighed ved de muligt i denne Anledning opstaaende Debatter, som er passende fo r Dyrkerne a f en ædel Kunst, ved hvilken selv Kon­ gerne have hentet sig Viisdom , og overbeviist er jeg, at enhver brav dansk Bogtrykkersvend vilde føle sig dybt krænket, naar Omdømmet vilde klassificere ham med de uværdige Bogtrykkersvende i Paris, B rü ssel og i flere Stæder, som vilde søge dem trykkende M isbrug hævede, ved at søndertræde Loven! Derfor, mine H errer! ville vi vise, at vi ere Danmarks Sønner! og dette Navn værdige! En saa faderlig Monark, en saa mild og viis Regjering væ rdige! og dette ville vi vise derved, at vi i hvert frem førende Ord, i al vo r Handling idag lægge fo r Dagen vo r uendelige Kjærlig- hed til vo r Konge, vo r dybeste Æ refrygt for Loven, vo r Agtelse for os selv! I den meest fuldkomne Overbeviis- ning, at disse Ord fandt Gjenklang i enhver Tilstede­ værendes H jerte vil jeg tillade mig at forelægge Dem, mine H errer! de Punkter, den Consultationsforsam ling, som ifølge mit C ircu laire fandt Sted hos mig den 14. Maj, formeente, at vo r allerunderdanigste Ansøgning til vo r Land sfader bø r indeholde.« Mødet resulterede i en Henvendelse med et Bønskrift til Landsfaderen, hvori man androg om at faa følgende §§ gjorte til Lov: 8

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV § 1. At Principalerne indskrænkes til at holde Læ r­ linge, som kan staae i Fo rhold til Pressernes Antal, t. Ex. den, som ejer en eller to Presser, kan holde to Læ rlinge; den, som ejer tre Presser, tre; den, som ejer lire og derover, fire Lærlinge. Men ingen Principal bør tillades at holde flere end 4 Lærlinge, da de ved Døden afgaaende Svende fuldkommen erstattes ved et saadant Forhold , saa at ingen Mangel paa Svende kan opstaa og de Udlærte kunne have grundet Haab om ej for lang Tid at væ re uden Condition. De, som for Tiden have flere Læ rlinge end ovenangivne T al tillade, bør efter- haanden som de udiæres, rette sig efter samme. § 2. At Læ rlingene maa paalægges at aflægge Duelig­ hedsprøve, før de erklæ res for Svende. § 3. At Læretiden fastsættes til ikke mindre end 5 Aar. § 4. At P rincipalerne paalægges at sørge for, at saa- vel Sætter- som T rykkerlæ rlingen, før han erklæres som Svend, nogenlunde godt skal have lært det danske og tyske Sprog saavel at tale som skrive samt have lært at regne nogenlunde godt og skrive. § 5. At E jere a f Hurtigpresser kun tillades at trykke det med samme, som sættes i deres eget Officin og med deres ejende T yp er. ' Andragendet ledsagedes af følgende Svada: »Allernaadigste Konge! A f Agtelse for den ædle Bog­ trykkerkunst og i Erkjendelse a f dens velgjørende Virk­ ninger for Menneskeheden hævede en tysk Kejser dens D yrkere i Adelstanden. Pluraliteten a f dens nuværende D yrkere i K jøbenhavn kunne uagtet al anvendt Flid, Orden og i alle Maader sømmelige Adfærd kun under trykkende Næ ringssorger henleve deres Dage! Derfor henvende de sig allerunderdanigst med dette Bønskritt til D. M. og nedlægge det for Deres Trone søgende Deres landsfaderlige Beskyttelse og Betryggelse mod Ved- 9

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV varenheden a f deres fo r Tiden trykkende Kaar. De nære den Forvisning, at D. M., som med lige Fadergodhed sørger for og beskytter alle Deres Børn, vil allernaadigst tage deres, som de haabe, ikke ubeskedne Bøn i aller­ naadigst Overvejelse og yde den A llerhøjstsammes Bøn­ hørelse.« Desuden nedsattes paa samme Møde en Ko­ mité, der to Maaneder efter afgav Betænkning, hvorpaa der den 26. Juli dannedes en typogra­ fisk Forening, der bl. a. havde til Formaal at udgive et Fagblad. Bladet kom til at hedde »Concordia« og redigeredes af C laud ius B o s en - h o f f . Men skøndt Bladet var et Fagblad og ud­ gaves af Foreningen, blev der kun i ganske ringe Grad drøftet faglige Anliggender deri. Bla­ det gik ind i 1838, 4 Aar gammelt, og havde i denne Tid kun indeholdt 5 faglige Artikler. Om Kampen mod Hurtigpressen og Lærlinge­ væsnet førtes der mellem Professor Ursin i Bla­ det »Dansk Almueven« og »en Sætter« i »Kjø- benhavns-Posten« en ganske livlig Diskussion. Professoren skrev i Anledning af Mødet paa Enighedsværn en Artikel, hvori han advarede mod at søge at dæmme op mod Hurtigpressens Indførelse. Paa denne Artikel svarede »en Sæt­ ter«1: 1 Mærkværdig nok ikke en T rykker, skøndt en saadan vel maatte have været nærmere til det end Sætteren. Men der h ar vel ikke været nogen T ryk k er den Gang, 10

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV »......... Dernæst b erører Professoren vo r Frygt for Maskinens Indførelse, hvilken han dog ikke vil paastaae at være aldeles ugrundet, men — overdreven (?) og be­ mærker, at det Forhold, som ængster os, kan, som et Resultat a f en stigende Kultur, ikke, uden nedværdi­ gende (?) Midler, holdes tilbage, og selv da kun en føie T id ; tilføiende, at det Lod, der nu truer at ramme os, ogsaa for nogle hundrede Aar siden hjemsøgte A fskri­ verne, ved Bogtrykkerkunstens Opfindelse. — I en Række a f A ar h ar denne Kunst, — der vistnok med Rette kan siges at være den vigtigste Drivfjeder til Folke­ oplysningens Fremme, til alle Videnskabers og Kun­ sters Udbredelse — hævdet sin Rang ved stadig Frem- skriden til det Bedre, men kunne dens Dyrkere, ved næste Aar at fejre deres 400-aarige Jubilæum , vedblive at hævde deres Ret til at kaldes Kunstnere, naar døde Ting — Maskiner — kunne udrette deres G jern ing?......... Professoren gør opmærksom paa, at flere Industrigrene producere langt større Mængde a f Produkter ved Ma­ skiner, end der forhen fremvirkedes ved Haandarbeider, og dog sysselsæ tte hine flere Arbeidere end disse; des- aarsag tillade Hr. Professoren mig et Spørgsm aal: E r­ holde disse A rbeidere den samme Løn som Haandar- beiderne? og h vorfo r skulde man bortødsle Tid og Flid i 5 A ar paa at læ re en Kunst, der ikke er vanskeligere end at enhver Uindviet kan paatage sig at udrette det samme. Professoren mener, at Sætterne neppe have nogen Grund til at klage; men i Sandhed! Ingen kan sige, h vor Skoen trykker, uden den, der har den paa, og naar jeg g jø r Professoren opmærksom paa, at der i enkelte Officiner med 4—6 Sætter-Svende findes et der h ar turdet binde an med den lærde P ro fe sso i, saa h ar »en Sætter« g jo rt det, og derfor skylder vi ham Tak, skøndt han saa helt galt paa Udviklingen, hvilket den forløbne T id har vist.

i l

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV Antal a f 6—8 Sæ tterlæ rlinge1 (hvilket Antal, ligesaavel- som T rykkernes, vistnok stedse vil søges vedligeholdt, om ikke forøges, naar disses Læ retid er udløben, saa- frem t der ikke skeer nogen Forand rin g i Tingenes nu­ værende Ordning), saa vil D. V. vist indrømme, at Sæt­ ternes K a a r i Frem tiden ju st h eller ikke kan siges at være saa tillokkende, og at der i Tiden ved Arbeidets Form erelse skulde blive Mangel paa disse, er ikke at befrygte, da der i flere T ryk k erier kan siges at være 6 eller flere Svende i Condition; men h vo ra f nogle have intet A rb e id e ,Det er‘, siger Professoren, ,hid­ til kun A vistrykkerierne, der hos os have tyet til Ma­ skiner og neppe (?) ville andre T ryk k erier fo r det Første kunne fordeelagtigen anvende samm e/ A ltsaa for det Fø rste; men længere hen i Tiden, hvad vil da Følgen blive — og hvor skal det med hvert A ar tiltagende An­ tal 1 rykkersvende tye hen? — thi naar en Hurtigpresse, der for 10 Aar siden betaltes med 8000 Rbd., nu kan er­ holdes for 3000 Rbd., saa troer je g vist at man kan an­ tage, at den om atter 10 Aar vil væ re tilfals for en P riis a f f. Ex. 1000 Rbd., og spørger jeg da Hr. Prof., hvilken Art af P resser en P rincipal vil vælge ved Anlæggelsen eller Udvidelsen a f sit Officin, enten en Hurtigpresse til 1000 Rbd. eller 2de sædvanlige P resser å 500 Rbd. Stk? — jeg troer han foretrækker den første Slags, hvortil han ikke behøver nogen Trykkersvend, men kan bruge hvilkensomhelst Anden, der slet ikke er oplært i Bog­ trykkerkunsten; thi hvad angaaer Papirets Aftælling og f ugtning, samt Form enes Vaskning, Dreining paa Ma­ skinen o. desl. da er dette Ting, som vistnok Enhver, der h ar erholdt lidt overfladisk Underviisning i samme, kan paatage sig, og langtfra ikke ford rer nogen duelig T rykker, — og at en T ryk k er skulde give sig af med Maskineriet, kan man vel ikke antage, medmindre han Saaledes gjorde Een i Forsamlingen i Gaar opmærksom paa, at der heri Staden i 5 Bogtrykkerier findes et Antal af 50 Lærlinge’ hvoraf 13 i eet Officin. 12

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV

kjender noget til Mekanismen ,Men antag endog4, siger Professoren, ,at virkeligen de, der sattes ud af Yei, vare, om endogsaa stedse Faa, dog saamange, at vi kunne sørge derover; kunde Staten da virkeligen antage sig disse, uden at paalægge et langt større Antal (?) Med­ borgere en Byrde? og burde den dette, naar sandsyn- ligviis for Bogtrykkerne selv en langt større Fortræd vilde følge end den nu befrygtede?4Jeg tillader mig des- angaaende at fremsætte min ringe Mening: at jo færre Fattige Staten har at forsørge, desto bedre for den; og skal de Fattiges Antal formeres, fordi enkelte Mænd, der ikke alene ere begunstigede ved Monopoler, men ogsaa i en Række af Aar have opdynget sig Skatte ved deres Undergivnes Flid, og nu — ved Maskiners Ind­ førelse — enten gjøre dem brødløse eller afdrage dem Halvdelen af den hidtil erholdte Lønning, istedetfor at de, ved at uddele lidt Mere af deres Overflod blandt deres Medmennesker, vistnok vilde erhværve sig Fleres Tak, og tillige fremme Statens T a rv « Professoren svarede herpaa: » De har nævnet Trykkernes Kaar, hvis Maskiner indføres, og De mener, at disse snart ville sælges til en saa billig Priis, at de ville fortrænge aldeles Presserne. Maskinerne maae imidlertid aldeles forandres, inden dette kan skee, og dette kunne vi ikke antage. De troer, at Maskinen ikke kræver nogen duelig Trykker. De an­ seer Papir-Fugtningen, Formens Vaskning, altsaa ogsaa dens Tilretning o. s. v. som Noget, Enhver kan paatage sig, der har erholdt lidt overfladisk Underviisning. En saadan har jeg selv erholdt; men just derved har jeg lært at agte den duelige Trykker, hvis Arbeide jeg alle­ rede tidligere paaskjønnede. Maae jeg uden at lornærme Sætteren, tage Trykkerens Parti. Han er ikke mindre Kunstner end De; med Indsigt og Dygtighed skal og kan han bøde paa sin nærværende Maskines, Pressens, 13

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV Ufuldkommenheder, behandle Papiret o. s. v. At hans Kunst ikke er ringe, læ rer E rfaringen, som kun kan op­ vise fem duelige Trykkere. T rykkeren oversees ofte, fordi han ved Siden a f sin Kunst øver Siouerarbeide, at trække Bengien; herfor skal Maskinen befrie ham, som Maskiner i det Hele taget tjene til at løfte T ræ lle- aaget, saavidt dette er muligt, a f Menneskehedens Skul­ dre. Samme Kunst vil og kan han øve ved T rykk erm a­ skinen, hvis Construction det er langt lettere for T ry k ­ keren at lære at kjende end for Maskinisten at behandle rigtigt alt hvad, der høre til T ry k n in g en « Disse Udtalelser af Professoren viste sig se­ nere at være sande og rigtige. Hurtigpressens Indførelse forøgede Produktionen, og Arbejds­ løsheden for Trykkerne, der havde staaet ved Haandpresserne, blev kun forbigaaende, saa- fremt de da egnede sig til at lære at arbejde ved Hurtigpresserne, og det gjorde jo nok de fleste. Endnu lever der Trykkere, der meget godt kom over fra Haandpressen til Maskinen, og for hvem Fritagelsen for »Siouer-Arbejdet« ved Bengelen betød et ikke ringe Antal af Leveaar for disse Kolleger. Senere gjordes der gentagne Gange Forsøg paa at faa indført en Lærlingeskala; man gik baade til Konge og Magistrat, men Resultatet blev stadig = Nul. 1 1839 den 1. Juli forenedes de forskellige Hjælpe- og Understøttelseskasser under Navn af »De forenede Hjælpekasser for Typografer i 14

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV København«. Kasserne ejede da et Grundfond paa 18,000 Rdl. foruden ca. 500 Rdl. i Kontan­ ter. Bestyrelsen bestod af 1 Overdirektør, 2 Di­ rektører, 1 Kasserer, 1 Interimskasserer og 3 Revisorer. Foreningen overtog saa de forskel­ lige Understøttelsesomraader og Formaal, der hidtil havde været varetagne af de enkelte Af­ delinger. I 1846 dannedes Typografernes Sangforening paa Initiativ af de to bekendte Medlemmer fra Hjælpekasserne, T h is t e d og A brahamsen , og man skabte dér et Samlingssted, hvor man for­ uden at synge kunde samtale om faglige Spørgs- maal, naar man om Lørdagen kom sammen i Sangforeningen. 1 1848 udbrød Julirevolutionen, og dens Dønninger naaede ogsaa herop. Sam­ tidig vakte Krigsbegivenhederne herhjemme Ar­ bejderne til Begejstring for den nationale Sag, saaledes at endog 24 Typografer foreslog, at der af »Hjælpekassernes« Midler stilledes et Beløb til Raadighed for Krigsministeren. Forslaget blev dog forkastet. Det var ogsaa paa den Tid, at Student F r e d e r ik D r e ie r søgte at rejse en ren socialistisk Bevægelse, ligesom Jernstøber L und e , hvis Planer var uklare, dog formaaede at fremsætte disse i en saa bestikkende Form, at de bragte Arbejderne til at tænke over, at de var de forurettede i Samfundet. Imidlertid be­ 15

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV gyndte Arbejderne i de forskellige Fag, Murere, Tømrere, Stenhuggere og Snedkere, at rette Henvendelser til deres Mestre. Fordringerne var meget beskedne og gik væsentligst ud paa, at Mesterprøverne maatte blive lettere tilgænge­ lige end tidligere, og at udenlandske Svende ikke maatte begunstiges med Arbejde paa de indfødtes Bekostning. Kun Snedkerne fordrede en bestemt Arbejdstid, fra Kl. 6 Morgen til Kl. 7 Aften med to Timers Spisetid; de fordrede en Dagløn paa 1 Rdl. og forholdsvis Andel i Older- mandsvalget. Typograferne var de første til at bryde med de gamle Traditioner og indføre et helt System­ skifte i den gængse Aflønningsmaade, og de var ogsaa de første, der ved en organiseret Strejke søgte at sætte deres Fordringer igennem. Det var Typograf W i l l i a m D a u , der nylig var hjemkommen fra Udlandet, som nu gav Stødet til Bevægelsen. Den 10 . November 1848 indbød han sammen med 37 andre Kolleger til et Møde for at diskutere de Forhold, hvorunder der ar­ bejdedes. I Indbydelsen hed det, at intet Fag var saa megen Vilkaarlighed underkastet i For­ hold til den ringe Betaling som netop Typo­ graferne. Det store Lærlingeantal, som adskil­ lige Bogtrykkere, særlig Luno, arbejdede med, gav ogsaa Anledning til megen Misfornøjelse. 16

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV Den 28. November stillede 212 Typografer føl­ gende Fordringer til Principalerne: 1 ) en Arbejdstid paa 12 Timer (om Sommeren fra 7 — 7 , om Vinteren fra 8—8) med to Middagstimer, 2 ) 50 pCt. Godtgørelse for Søndags-, Helligdags- og Natar­ bejde, 3 ) for Forsømmelse og Venten paa Arbejde den første Dag intet, derefter 3 Mk. pr. Dag, 4 ) ubetinget ugenlig Udbetaling om Fredagen, 5 ) Nedsættelse af en Voldgiftsret, bestaaende af to Principaler, tre Sættere og tre Trykkere, 6) Lærlingenes Antal beregnet i Forhold til Presserne: 1—3 Presser 1 Lærling, 4—5 Presser to Lærlinge, 6 Presser tre Lærlinge og derefter en Lærling for hver tredje Presse. En Maskine sattes lig med tre Haandpresser og Lærlingenes Læretid til mindst fire Aar, 7 ) Satsprisen sattes til 12 Sk. pr. 1000 n fra Petit til Cicero, 16 Sk. for Nonpareil og 2 Sk. mere pr. 1000 n for Avissats, 8) forhøjet Betaling efter Overens­ komst for slet Manuskript, fremmede Sprog, blandet, tabellarisk og matematisk Sats, 9 ) 12 Sk. Timen for en­ hver uforskyldt Korrektur, og 10 ) mindst 7 Rdl. om Ugen for Sættere paa visse Penge. Trykkernes visse Penge fastsattes til det samme som Sætternes, og stod de ikke paa fast Løn, skulde denne bestemmes efter en nærmere angivet Beregning efter Oplagets og Formatets Størrelse; dog saaledes, at der for Trykningen af Pragt- og illu­ strerede Værker skulde betales en fast Dagløn af 1 Rdl. 2 Mk. I Trykkerier, som udelukkende arbejdede med Maskiner, maatte ingen Trykkerlærling holdes. Principalerne, der til at begynde med havde stillet sig velvilligt overfor Bevægelsen, tog dog senere, paavirkede af Louis K l e in , et modsat Standpunkt og vedtog ikke at gaa ind paa de af Typograferne stillede Fordringer. Under 11. De­ 17 2

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV cember tilstillede de Arbejderne en Skrivelse, hvori de motiverede deres Vægring og bl. a. skrev: * Vi maa paa det Bestemteste protestere imod enhver Indblanding a f Typograferne in pleno i vore specielle Anliggender, hvorimod det maa staa enhver P rincipal frit for i denne Retning at handle efter sin bedste Overbevisning og med Hensyn til sit Personales Tarv. Vor Tids Løsen er Frih ed saavel i politisk som materiel Henseende, man søger at løsne Lovene saa meget som muligt, for at enhver Haandvæ rker eller Fabrikant kan arbejde saa frit som muligt. Vort Fag h ar den Fordel ikke at være noget Lav, men d’Hrr. T ypografer komme nu med Forslag, som, hvis vi gik ind derpaa, vilde g jø re os mere end lavsbundne. Vi skulde i Tilfæ lde a f Stridigheder underkaste os en Vold­ giftskom ité? Nej! have vi Stridigheder med dem, der ere i vort Brød, og ikke selv kunne jæ vne disse, da staar vort rette Forum , Domstolene, os aabne. Vi ere alle B o r­ gere i Staten, vi ville ikke danne nogen Stat i S taten « Ogsaa udenfor Principalernes Rækker lød der advarende Stemmer til Typograferne. Den 4. December havde C. R. G r o v e skrevet en Ar­ tikel i »Flyveposten«, hvori der bl. a. fandtes følgende: »Til T ypographer, Jernstøbere og Andre, der ville tiltvinge sig en høiere Dagløn. E r det et heelt Laug f. Ex. alle Sættere i Kjøben- havn, og antag at de virkelig tiltvang sig en høiere Løn, saa blev det dyrere at lade en Bog trykke her end i Malmø; vel, saa lod man Bøgerne trykke i Malmø, og saa fik vore Sættere intet, — eller det betalte sig ikke at udgive dem, saa fik Sætteren heller ikke noget, — 18

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV eller man var dog nødt til at lade trykke her i Byen, saa at Sætteren virkelig fik en høiere Løn, saa vilde der naturligviis snart være flere end tidligere, der havde Lyst til at være Bogtrykkere, saa toge Drengene Arbeide fra Svendene, fremmede Svende kom til dette Guldland, og saa fik vore egne Svende — In tet E r det alle Arbeidere, der skulle gives høiere Løn, er det Arbeide- rens Ret at faa den Betaling, han selv bestemmer, og forene sig alle Arbeidere ligefra Paris til Peking derom, saa synes Sagen a fg jo rt Men Alting er da bleven saa meget dyrere som Arbeidslønnen er bleven høiere, og gjø r man saa Regningen op, saa har man ligesaa meget for mange Penge som før for faa. Hele Forskjellen er, at et Tomarksstykke var blevet til et Markstykke, man fik 2 Mk. i Betaling, men det gjaldt kun for 1 Mk. Det er ikke den Slags Reformer, der hjælper Arbei- derne. Som jeg tidligere har udviklet, hjælpes Arbeide- ren kun derved, at der bliver mere Arbeide i Landet, og ved at anvende Tvang, bevirkes kun, at Arbeidet for­ mindskes.« Typograferne lod sig dog ikke skræmme. Den 9. December, altsaa før Principalernes Svar­ skrivelse var modtaget, opsagde 196 Kolleger deres Pladser. Med den Tids Uforstand paa Or- ganisationsspørg'smaal kan man forstaa, at man ikke havde skænket Pengespørgsmaalet nogen Tanke. Man troede, at alene den Omstændighed, at Kollegerne satte deres Pladser ind paa at opnaa forbedrede Lønvilkaar, var nok til at bøje Principalerne; men deri tog man Fejl; det var først 50 Aar senere, at et saadant Eksperi­ ment kunde lykkes. 19 2*

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV Da Principalernes afslaaende Svar forelaa, kom man paa den Tanke at søge et Laan lios Hjælpekasserne til Strejkens Førelse, og der blev ogsaa indkaldt til en Generalforsamling. Denne fik dog kun et negativt Resultat, idet den daværende Direktion fandt et Paaskud til at erklære Generalforsamlingen for hævet, forin­ den Forslaget om Laanet var kommet til Be­ handling. Typograferne lod sig dog heller ikke heraf skræmme. Den 23. December nedlagde de Arbejdet. To Dage før offentliggjordes i »Flyveposten« en Artikel, underskrevet af en Hr. J u u l , hvori der hævdedes, at Typografernes Fortjeneste kun var 3 å 372 Rdl. om Ugen, naar Hensyn toges til den Tid, de ofte maatte gaa ledige. Dog raadede J u u l ikke til Strejke, men foreslog Typograferne at indgaa til Rigsdagen ined Andragende om, at Bogtrykkerier ikke mere blev knyttede til et Privilegium, men, hvis Faget ikke helt kunde gives fri, at det da frem­ tidig kun maatte knyttes til lignende Betingelser som Laugsrettighederne. »Flyveposten«s Redaktion paastod i samme Nr., at Typografernes Løn ikke var 3 Rdl., men 4—5 Rdl., og at Bladsætternes Løn var endnu højere. Man ansaa det dog for sandsynligt, at Principalerne vilde gaa ind paa at forhøje Sats­

20

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV prisen, dersom Typograferne til Gengæld vilde frafalde de andre Fordringer. Resultatet blev dog, at Typograferne nedlagde Arbejdet, og Principalerne maatte snart føle Arbejdsnedlæggelsens Virkninger. Navnlig gik det ud over L u n o og Q v is t, hos hvem ikke faa Tidsskrifter tryktes. Disse udkom uregelmæssigt, og Dagbladet »Danmark«, der tryktes hos Luno, gik endogsaa helt ind. Bladet »Danmark«s Red. bekendtgjorde i »Adresse-Avisen«, at Bladet var standset, fordi L u n o manglede Arbejdskraft. Herimod protesterede Luno’s Sættere i »Flyve­ posten« og fortalte, at Luno havde faaet Tilgang af Arbejdskraft fra Provinsen, saa at Sætteran­ tallet var omtrent lige saa stort som før Strej­ kens Udbrud. Hos Luno var ogsaa nogle af Sætterne bievne staaende, og de rykkede endog Principalen til Hjælp med en Erklæring om, at de intet havde at klage, hverken over Ar­ bejdsløn eller Humanitet. Deres Løn var, sagde de, 7—8 Rdl. om Ugen. Ligeledes anførte de, at Bladet »Danmark«s Standsning skyldtes den Omstændighed, at der manglede et Antal af 4 dygtige Sættere, for at Bladet hver Morgen kunde udkomme i et Helark. Svendenes Modstand blev dog snart brudt paa Grund af manglende Penge. Store Under­ støttelser kom der jo ikke ind, og det er beteg­ 21

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV nende, at de Strejkende selv indbyrdes maatte hjælpe hinanden. I Midten af Januar Maaned var Strejken endt, uden at Typograferne led synderlig Skade, idet de omtrent alle i Slutningen af denne Maaned havde faaet Plads paany. Til Trods for, at Strej­ ken tabtes, skaffede den dog Arbejderne visse Forbedringer i deres Kaar, ligesom den i mæg­ tig Grad bidrog til at vække deres Selvstændig- hedsfølelse overfor Principalerne. Hvad man ikke kan undlade at studse over, naar man læser om denne Typografernes første Lønbevægelse, er den Omstændighed, at Tryk­ kernes Forhold ikke omtales, naar undtages, at de sammen med Sætterne stillede de Fordrin­ ger, der foranledigede Strejken. Men det maa vel have sin Grund deri, at Datidens Trykkere saa med andre Øjne paa Forholdene end Nutidens Kolleger, at de betragtede Bogtrykkerne som deres Herrer og ikke kunde tænke sig Mulig­ heden af at komme ud af det patriarkalske For­ hold, der var et Særkende for Datidens Typo­ grafer og i særlig Grad for Trykkerne blandt disse. Skøndt de følgende Aar betegner en Stagna­ tionsperiode inden for Typografernes Kreds, havde den tabte Strejke i 1848 dog ikke været uden Betydning, idet den havde nedlagt saa 22

DEN TEKNISKE UDVIKLING mange gode Sædekorn i Typografernes Sind, som i den senere Opgangsperiode kunde bære moden Frugt til Gavn for Organisationslivet i vort Fag. II. DEN TEKNISKE UDVIKLING Naar man vil anstille en Sammenligning mel­ lem vort Fag i Begyndelsen og i Slutningen af forrige Aarhundrede, kan man ikke undlade at lægge Mærke til de Fremskridt, der som en Følge af den stigende Oplysning og Trang til mere Viden har gjort sig gældende i vort Land og da ganske særligt i dettes Hovedstad. Her i København fandtes ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede kun 21 Trykkerier med 75 Haandpresser, og der beskæftigedes i disse Trykkerier 130 Arbejdere. Ved Aarhundredets Slutning havde Byens Trykkerier ca. 400 større og mindre Maskiner, og der beskæftigedes 1500 Arbejdere. Af Maskinerne er en Del Botations- presser; »Social-Demokraten« har 2, N. Cohen 2, »Politiken« 2, »Berlingske Tidende« 3, Fers- lew 2, O. C. Olsen 1, »Forposten« 1 og »Ugens Nyheder« 1. Desuden har »Demokraten« i Aar­ hus en Presse. Saa godt som hele den tekniske Udvikling har ogsaa fundet Sted i det sidst forløbne Aar- 23

DEN TEKNISKE UDVIKLING hundrede; de Forbedringer, der tidligere har været gjort, kan kun betragtes som Smaating, og endnu i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede udførtes Trykningen paa Træpresser, og Tryk­ ket skete ved Hjælp af en Skrue, i alt væsent­ ligt paa samme Maade som paa Gutenbergs Tid. Farven paaførtes ikke ved Valser, men ved de saakaldte Tamboner o: et Par Læderballer, der først senere blev afløst af de mere praktiske Sirupsvalser. Der kunde med den primitive Trykningsmetode kun leveres nogle faa Hun­ drede Tryk om Dagen, hvorfor Datidens Lite- ratur kun var tilgængelig for den lille Portion af Samfundet, der befandt sig paa Livets Sol­ side; de, der befandt sig i Skyggen, havde nok at gøre med Slidet for at opholde Livet. Mens Aarhundredet begyndte med 21 Trykke­ rier, bevirkede Pengekrisen en betydelig Stands­ ning i Udviklingen, saaledes at der i 1808 kun var kommet et Trykkeri til, og Antallet af de i Trykkerierne værende Presser var endda ind­ skrænket, nemlig fra 75 til 69, hvoraf kun de 22 var fuldt beskæftigede, de 16 delvis, og de 31 stod stille. J oh . F r . S chu ltz var den Gang den største Bogtrykker, idet han flottede sig med 1 1 Pres­ ser, mens T h ie l e kun havde 4, hvoraf kun den ene var i Gang; det var altsaa helt igennem en 24

DEN TEKN ISKE UDVIKLING daarlig T id , der satte sit P ræg ogsaa paa A rbej­ dets K va lite t; det i den første F jerdede l a f A å r­ hundredet ud førte Bo g tryk arb e jd e v a r nem lig meget m angelfu ld t. Bog trykkern es H and lefri­ hed ind sk rænkedes ogsaa ved Censu ren , der kunde skaffe dem B ød e r eller S tra f for rene Bagateller. J o h . B u d . T h ie l e s T ry k k e ri blev ødelagt ved Bom bard em en tet 1807, og ved B a n ­ kerotten 1 8 1 4 m istede han sin Fo rm u e , saa de økonom iske F o rh o ld for F irm a e t v a r jo alt an ­ det end gunstige, da Sønnen , H ans H e nr ik T h ie l e , i 1 8 1 5 overtog T rykk eriet. Skøndt han g jo rd e alt fo r at skaffe sit F irm a Indgang og Anseelse, fik det dog i de første 30 A a r ingen væsentlig Betydn ing. Det v a r B ianco L u n o , der i 1828 efter et læn­ gere Ophold i Udlandet v a r komm et til Køben ­ havn , som fik en væ sentlig Ind flydelse paa F a ­ gets Udvikling. F o r at faa P rivileg ium anførte han i sit Andragende, at han vilde lægge sæ ilig Vægt p a a Oprettelsen a f en F a b rik for F a i v e i , men da han først havde Bevillingen , slog han sig samm en med en T yp o g ra f S c h n e id e r , dei raadede over 7000 B igsdaler, og for disse Penge startedes saa et T ryk k e ri, mens F a rve fab i iken ald rig kom længere end paa Papiret. Lu n o begyndte sin V irksom hed med én Je r n ­ presse, men vand t snart Frem gang, fordi han 25

DEN TEKN ISKE UDVIKLING ved sit n y system atiske M ateriale v a r i Stand til at levere godt A rb e jd e ; sæ rlig i Tabelsats v a r hans Fo rre tn in g meget anset. Ved Industriud - stillingen i 18 36 v a r Ln n o eneste Udstiller b land t Bo gtrykkern e. I 18 3 7 havde L u n o 5 P resser og beskæftigede nogle og tred ive Personer. Lu no s vel udførte A rbejde tvang de and re Bo g trykkere til ogsaa at anstrenge sig fo r at følge med i Konku rrencen . Je rn p re sse rn e af­ løste efter H aanden over alt de gam le T ræ p re s­ se r; T ilretn ingen p aa Je rn p re sse rn e kunde ud ­ føres med god V irkn ing , og da Læ d e rb a lle rn e v a r b ievne afløste a f S irup sva lse rn e , kunde T rykk e ren , n aa r han havde en flink H jæ lper til Opvalsning, trykk e ca. 250 T r y k i T im en . H. H. T h ie l e døde i 1839 og efterlod sig to Sønner, J u st T h ie l e og A n d r e a s T h ie l e , h vo r­ a f den sidste endnu lever, men h a r trukket sig tilbage fra Fo rretn ingen , der nu d rives a f Hr. W e d e g e , gift med en a f den afdøde T ry k k e r J u st T h ie l e s Døtre. Ju s t Th iele v a r en meget dygtig A rb e jd e r; han havde lært Illu stra tion s­ trykn ingen 1844—46 i Leipzig hos B ro ckh au s, h vo r ogsaa A n d r e a s T h ie l e fik v idere Uddan ­ nelse som Sætter. Da B rød ren e i 1846 vendte h jem , v a r T r y k ­ keriet i T ilbagegang; P erson alet bestod kun a f 5—6 Mand, og der v a r langt fra A rbejde nok 26

DEN TEKNISKE UDVIKLING til de 3 H aandp resser. 1848 opstilledes en H u r­ tigpresse fra K ön ig og B au e r, og allerede i 1854 fik m an D am p som D rivk raft. I 1856, efter 10 Aars V irk som hed , havde Th iele 8 Hurtigpresser i V irksom hed . 18 58 overtoges T rykn ingen a f F rim æ rkern e, og i 1860 overgik alt N ational­ banken s A rbejde til F irm ae t, der allerede fra H. H. Th ieles T id havde udført Seddeltrykn in ­ gen. 1859 paabegynd tes hos Th iele T rykn ingen a f »Illustreret T idende«. A llerede i 1876 døde J u st T h ie l e efter ligefrem at have slidt sig op ved A rbejdet i sin og B roderen s Forretn ing. A f andre store T ry k k e rie r kan nævnes B e r - l in g s , der sæ rlig havde sin B lom stringstid i Midten a f det 18. Aarhundrede, men v a r i T il­ bagegang, da J . C. E . B er l ing den 1 . Ja n u a r 1836 overtog det. B e rling, der havde Enere t paa det saakald te K ongrevetryk , a f hvilket P røver fandtes i B aadhu sud stillingen s topografiske A f­ deling, satte i nogle A a r meget ind paa at bringe Forre tn ingen frem ad , oprettede endog en litografisk A fdeling og begyndte en F o rlag sv irk ­ somhed. Som K ong F red e rik V II.s Bejsem ar- schal fik han dog andet at udrette, og hans T ry k k e ri gik efter H aanden over til udeluk­ kende at beskæftige sig med Avistryk . B erl ing v a r T ry k k e r, og han plejede gerne, naa r han senere kom op fo r at vise F o lk om i T rykkeriet, 27

DEN TEKNISKE UDVIKLING at kaste F ra k k en og tage fat ved H aandp ressen . Det virked e altid im ponerende p aa de B e sø ­ gende. Da P rivileg ietvangen ophævedes ved G rund ­ loven s Givelse i 1849, tog ogsaa Udviklingen i vo rt F a g stæ rkere F a rt, og dette v a r da ganske særligt T ilfæ ldet i P rovin se rne , Mens An tallet a f Københ avn s T ry k k e rie r fra 1849 til 18 7 1 voksede fra 32 til 43, steg An tallet i P rov in se rn e p aa samm e T id fra ca. 20 til 64, og ved S lu t­ n ingen a f Aarhund redet v a r der i P ro v in se rn e ca. 260 T ry k k e rie r, fordelte i 60 Købstæder og 27 L an d sb y e r; der v a r da ca. 250 Hu rtigpresser, og der beskæftigedes ca. 13 00 A rbejdere. B land t de store P ro v in sb y e r havde A a rhu s 20, Odense 1 2 og A a lbo rg 10 T ry k k e rie r, m ens m iddelstore B y e r som R and e rs og Svendbo rg havde h v e r 6 . D er udgives i P ro v in se rn e ca. 180 Dagb lade, ca. 70 Maaneds- og Ugeblade. Det v a r selvfø lgelig Hurtigpressen, der fu ld ­ stændig revo lu tionerede vo rt F a g og om form ede det baade med Hensyn til Hurtighed og A r­ bejdets Kvalitet. Opfinderen hed F r. Konig; den første Presse, han byggede, v a r med D igeltryk (patenteret 29. Marts 18 10 ), h vo rim od hans an ­ den Hu rtigp resse b lev med C y lind e rtryk , hvo r- paa han fik Patent 30. Oktober 1 8 1 2 og tog det første P rø v e tryk 30. D ecem ber s. A. I E n g land 28

DEN TEKNISKE UDVIKLING stiftede K ön ig Bekend tskab med sin Land sm and B au e r, og »Times« er det første B lad , der blev tryk t p a a hans M askine (29. N ovb r. 18 14 ). I T iden ko rt fø r K ön ig byggede sin anden Hurtigpresse, in d tra f to Begivenheder, der fik overo rden tlig stor Betydn ing for ham og hans Opfindelse, nem lig først hans Bekend tskab med B a u e r ; da denne v a r en dygtig, teknisk uddan ­ net Mand, er det ikke usandsynligt, at B au e r væ sentlig h a r haft Andel i, at Kön igs anden P resse b lev med Cylindertryk . Dernæst at »Times « Udgiver J ohn W a l t e r traadte til, for­ udseende den Nytte, en saadan Hurtigpresse vilde b live fo r hans B lad . — Det, W alter havde forudset, slog til; men først mod Slutn ingen a f 18 1 4 kund e hans B lad første Gang b live trykt paa Kön igs Maskine, men saa v a r ogsaa alt i Orden, intet m anglede; om det saa v a r Damp ­ kraften , anvend tes den her første Gang som D rivk ra ft fo r Hurtigpressen. Fo rind en K ön ig fo rlod Eng land , havde han hygget en dobbelt Maskine til samm e B lad , h vo rp a a det første Gang b lev tryk t den 29. De­ cem ber 18 19 . Ved M ask in fab riken i Oberzell og flere andre senere an lagte M ask in fab riker kom T y skerne saaledes til at høste Æ r e og Gavn a f Kön igs store Opfindelse, men de æ rgrer sig vist den 29

DEN TEKN ISKE UDVIKLING Dag i Dag over, at det ikke b lev i T y sk lan d , Hu rtigp ressen første Gang saa Ly set, og at det he ller ikke b lev en tysk Avis, der første Gang b lev tryk t p a a d en ; thi vel v a r det en T y sk er, der b lev Opfinder a f og F a d e r til Hurtigpressen, men E n g land b lev dens M oder; det v a r E n g ­ lænderne, der bragte den frem og opfostrede den. Kön igs store Opfindelse kald te selvfø lgelig en Del Tekn ikere frem , der alle ivrigt søgte at for­ bedre den. E n a f disse, som næst efter Kön ig skab te sig et N avn , der naaede ud over E ng land s G ræn ­ ser, v a r A p p l e g a t h . Han, der tidligere havde væ ret M askinm ester i »T im es’ « T ry k k e ri, kon ­ struerede en M askine til dette B lad , der leve­ rede 10,000 paa én Side tryk te A rk i T im en (alt- saa 5000 fæ rd igtrykte B lad e); i P rincipet afveg den meget fra de oprindelige P re sse r og gjord e derfor stor Opsigt p aa Udstillingen i L on d o n 18 5 1. K o rt efter frem kom M arinon i-P ressen i P a ris ; denne bragte det til at trykk e 6000 fæ r­ digtrykte B lad e i T im en , og E k sem p la re r a f denne Maskine kom allerede hertil (»Berl. Tid.«) i 1859. Mærkeligt nok frem b ringe r T y sk lan d ingen epokegørende n ye Opfindelser eller F o rb ed rin ­ ger paa Hurtigpressens Om raade; ikke et eneste 30

DEN TEKNISKE UDVIKLING N avn h a r de, fraregnet Kön igs, der kan staa Side om Side med Applegaths, Marinon is og de to Am e rik an ere, Hoe og Bu llu ck . Vel blev der i T y sk lan d an lagt flere store M askin fab riker for­ uden Kön igs, f. E k s. Augsburgs, Johannesbergs, Sigis o. fl., m en de h a r form odentlig alle haft nok at gøre med at frem bringe alm indelige en­ kelte og dobbelte Hu rtigpresser til deres store Fæ d re land og nærmest liggende Lande, saa de ikke h a r kunnet tænke paa nye Opfindelser. Ikke m ind re end 6000 Kön igere, 4000 Augsbur- gere og 3000 Johann esbergere skal i Fø lge en tysk T ry k k e rs Udsagn for T iden væ re i Gang i Ty sk land . D erim od v a r de hurtige i at eftergøre det ny, der i den Retn ing frem kom i Eng land og F ra n k rig ; sæ rlig skal Sigis M askin fabrik i W ien have væ ret slem dertil; og Augsburg havde allerede en W alterp resse eller i alt Fald en Maskine, der lignede den meget, som de kaldte for Rotationspresse, paa Udstillingen i W ien 1873. Mens F ran k rig ved M arinon i-Pressen indtog en hæderlig P lad s b land t de Nationer, der iv- rigst arbejdede for Hurtigpressens Udvikling, b lev det dog Am e rik a og Eng land , der kappedes om at fo rbavse Verden med ny Konstruktioner paa M askiner, der stadig forøgede Tusind tallet paa fæ rd igtrykte R lade i T imen. Sæ rlig maa 31

DEN TEKN ISKE UDVIKLING m an i den R etn ing beund re Am e rik an e rn e ; op­ find somm e, som de er, fo rsta a r de hu rtigt at fo rbed re og udnytte enhver n y Opfindelse, saa- ledes ogsaa m ed Hurtigpressen. To Gange b lev de Nr. 1 i dette K ap løb , først ved Hoes K om ­ pletm askine, ogsaa kaldet »Revo lverp ressen«, en Presse, der b lev bygget med indtil 10 C y lin ­ dre. Den v a r fab rikeret a f det berøm te F irm a Hoe & Søn i N ew -Yo rk , og da den om tren t le­ verede det samm e An tal fæ rd igtryk te R lad e i T im en som to App legaths P resser, b lev den in d ­ fo rsk revet til T rykn in gen a f »Times« ved Aaret 1860. Den Konku rrence , der altid h a r væ ret til Stede m ellem R ladene om at væ re »første Sprøjte« med Dagens N yt, tiltog m ere og m e re ; men under K rim k rigen og den n o rd am e rikan ske B o r ­ gerkrig fik de fleste store B lad ud g ive re først rig ­ tig Lejlighed til at erfare Nødvend igheden a f at have hu rtig trykkende M askiner, ford i deres N y ­ heder sku lde ud b land t Pub likum til samm e T id _ 0g helst lidt fø r — end and re B lad e, hvis Oplag v a r m indre. Ved stadig at forøge T r y k ­ cylind renes An tal v a r v e l saadanne M askiner bragt frem , m en sam tidig v a r ogsaa A rb e jd e r­ nes An tal efter H aanden forøget; en 8— 10 C y ­ linde rm ask in e ford rede saaledes en Betjen ing a f henved 20 P e rson e r og k ræ ved e tillige stor 32

DEN TEKN ISKE UDVIKLING P lads. Det havde derfor længe været alle Ma­ skin tekn ikeres Opgave at konstruere en Presse, der ikke alene optog den m indst mulige Plads, men ogsaa selv kunde besørge Paalægn ingen og tage fra, altsaa en Maskine, der trykte paa endeløst elle r rettere op ru llet Pap ir. At løse denne Opgave tilfaldt ogsaa Am eri­ kanerne. Medens »Times« endnu b lev trykt paa Hoes R evo lverp re sse , havde F irm ae t W ilkilson & B u llu c k i Am e rik a bygget den første Presse, der tryk te p aa op ru llet Pap ir. Med denne Op­ findelse v a r med ét S lag al Medhjælp til Paa- lægning og F ra tagn in g overflødiggjort, en stor F o rd e l fo r B ladudg ive rne , hvis Udgifter til F o l­ kehold ko rt efter yderligere b lev forringet, da F a lsem a sk in en fremstod. E n F alse- og Hefte­ m askine, m en kun a f ringe Fo rm a t, indførtes til C. F e rslew s T ry k k e ri i 1873. Am erikanernes nye store F o rb ed rin g a f Hurtigpressen rygtedes snart i E ng land , men saa vidt vides naaede »Bu lluckp ressen«, som m an kaldte den, aldrig t ilE v r o p a ; »Times« indførte den i alt F a ld ikke, og G runden hertil kan sikkert søges i, at der paa den siden 18 6 3 til B lad et knyttede Maskin­ fab rik alt længe v a r syslet med denne Opgave, og at m an nu mente selv at kunne løse den. Og »Times« løste Opgaven, men der siges rig­ tignok med Bu llu ckp ressen som Forb illede. 33 3