HistoriskeMeddelelserKøbenhavn
14
Otto Mackeprang
Jacob Behrend, en i 1800-tallet kendt bogtrykker og forfatter af et væld af gadeviser, der forskaffede ham tilnavnet „Poeten i Åbenrå“ , udsendte i 1839 en lille tryksag: „Københavns satirisk-komiske vejviser eller den skælmske ledsager i Danmarks hovedstad". Om Mik kel Bryggers Gade hedder det, at den „skal have sit navn af en brygger, som i modsætning til en del af sine nu levende kunstbrødre bryggede kraftigt og velsmagende øl til billig pris".35 Nu har Jacob Behrend vel næppe haft anelse om, hvad Mikkel Brygger 250 år tidligere tog for sit øl, og af hvilken kaliber det var. Men han fik herved sagt nogle ord til bryggerne på den tid. Ord af denne art vil kunne påregnes at gøre lykke hos publikum på et hvilket som helst tidspunkt. Gammel Strand! Der går et sus af historie over denne gade, et sus, der næres af gadens navn. Og navnet er endda ikke så forskrækkelig gammelt. I jordebogen fra 1377 betegnes gaden som „prope mare", ved stranden. Over forskellige benævnelser, hvori indgår ordene strand, kanal og revier, når man først i 1716 frem til navnet Gammel Strand, som blev den endelige betegnelse for denne, den mest ærværdige havnegade i byen.36 Thi fra ældgammel tid var her — i vandet mellem Sjællands- kysten og de lave strandholme — den havn, som var for udsætningen for hovedstadens tilblivelse og siden skaf fede byen dens navn København. Til værn for denne havn var det, at Absalon 1167 byggede sin borg på den ene af holmene mellem Sjælland og Amager, hvor nu Slotsholmen ligger. Langt op i tiden bevaredes havnen på dette sted. Selv efter at Christian IV havde skabt den nuværende havn, mistede den ikke helt sin betydning.37 I vore dage er det som bekendt fiskerskuder og hytte fade, der præger byens ældste havn. Gennem de sidste tre århundreder har Gammel Strands
Made with FlippingBook