HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Charles Haugbøll

164

sen, som Juliane Marie skænkede både hus og penge til. „... På grund heraf, som og formedelst hans udvisede nidkærhed i hendes majestæt dronning Julianæ Mariæ tjeneste, som kabinets-sekretær og kasserer, behagede allerhøjestsamme, straks efter at han havde allernådigst fået ringen „Merito“ (for gode gerninger) af hans maje­ stæt kongen, allernådigst at skænke ham en ring med et ophøjet bryst-billede i en onyx [kamé], besat med juve­ ler, og en guld-dåse belagt med chrysopazer [kry- sopras] “.21 Trods varetagelsen af alle disse foretagender og pri­ vate merkantile interesser lykkedes det ham alligevel at slå sit navn fast i datidens videnskabelige verden. 1775 blev han medlem af Videnskabernes Selskab og fore­ lagde her 1777 og 78 to afhandlinger om mallens byg­ ning og om nogle på døde insekter voksende svampe. Hans speciale var tophatte (clavariaceæ). Kort før sin død udgav han 1. del af sine studier over danske svam­ pe: „Beata ruris otia Fungis Danicis", et værk, som vakte megen opmærksomhed og i lang tid regnedes for det ypperligste i Europa. Det var forsynet med nogle meget smukke kobberstik. Om mesteren for disse hedder det i en anmeldelse af værket: „Den kunstner, som har givet værket denne betydeligste del af sin værd, er den ulykkelige Neander, en dansk født af svenske forældre, en mand, der fortjener vor erindrende agtelse som kunst­ ner, og vor medlidenhed som menneske. Han døde i pest­ huset, et offer for utaknemmelighed“.22 Ved den tid, Holmskiold tog fast ophold i København, var egnen omkring Bagsværd sø endnu ikke opdaget af hovedstadens rigfolk, således som det allerede var til­ fældet med andre egne i Københavns nærhed. Græsklædte skrænter, uvejsomme skovsumpe, moser og sure jorder kransede søens bredder. På næsset, ved den nordlige bred, lå et par enlige bøndergårde, den øst