HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne 93 i° 4) Indkvarterings-mandtallerne 1765—98. Stadsarkivet. — Før Suhm havde gården tilhørt stiftamtmand Holger Scheel, og den blev i 1800 overtaget af fattigvæsenet, som lod den indrette til tvangsarbejdshus, se Otto Mackeprang: Kultorvet, s. 32—33, 48. 165) Kgl. resolution af 5/2 1817 og rådstue-plakat af 3/3 s. år. — Gaden blev anlagt efter bombardementet 1807, og den førte op­ rindelig fra Landemærket til Åbenrå. Da Hauser Plads opstod, bortfaldt navnet Suhmsgade på strækningen ud herfor. — Det var først meningen, at Suhms store bibliotek efter hans død skulle overgå som selvstændig institution i offentligt eje. Men 1788 gif­ tede Suhm sig for anden gang. Hans nye kone, Christiane Becher, en af hovedstadens fejrede skønheder, var dengang kun 24 år gam­ mel. Suhm var til års og — takket være sin rundhåndethed — ofte ude for økonomiske vanskeligheder. Han ønskede naturligt nok at sikre sin unge kone en sorgfri tilværelse, hvorfor han be­ sluttede at sælge bogsamlingen. Underhandlinger indlededes med den russiske regering, men det blev overbibliotekar D. G. Molden- hawer, der 1796 mod ydelse af en årlig livrente erhvervede denne samling til Det kongelige Bibliotek, hvori den blev indlemmet, se Carl S. Petersen: P. F. Suhm, D. B. L. XXIII (1942), s. 115. 106) Otto Mackeprang: Kultorvet, s. 52—56. 167) B. F. 1936—37, s. 870—948 og rådstue-plakat af 29/10 1936. !68) B. F. 1943-—44, s. 373—84 og rådstue-plakat af 1/11 1943. 169) V ilhelm Lorenzen: Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke (1927), s. 122—23. 170) Stadens kunst, s. 115, 117, 193. — Monumentet var oprin­ delig tænkt anbragt ved Nikolaj Kirke. En og anden vil nok mene, at lidt mere luft omkring monumentet på Bispetorvet ville have været klædeligt. 171) Otto Mackeprang: Et nyt torvs gamle historie. Kronik i Ber­ lingske Aftenavis, 31/12 1943. — Samme forfatter: Bispetorvet. Salmonsens leksikon-tidsskrift 1944, sp. 785—87. 172) H. U. Ramsing: Fra det underjordiske København. H. M. K. 1. II, s. 57—59. — Før og nu I (1949), s. 41. 173) Carl Bruun: København II, s. 44. 174) Hugo Matthiessen: Torv og hærstræde (1922), s. 20—21. 175) II. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 96. iT6) Trap: Danmark I (1929), s. 393—04. — Eiler Nystrøm: Kø­ benhavns Universitet gennem 450 år. Københavns Universitet 1929. Redaktion: Povel Fønss og Erik Rindom (1929), s. 14, 17—18, 43 —46. 177) Sagn og historier fra København og omegn. Udvalgt og ind­ ledet af Henning Henningsen (1950), s. 27—28.