HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne 85 Gadestykket, der nu hærer dette navn, er fra en senere tid. Det opstod — som helhed taget — først, da fæstningsvolden under Christian IV flyttedes længere nordpå. En pukkel midt i gadestyk­ ket minder stadig om, at her lå den ældste vold. I gaden Åbenrå finder man i øvrigt en tilsvarende mindelse. Og kommer man ind i gården til Sankt Gertruds Stræde nr. 8, får man virkelig en fornem­ melse af at gå tur på volden, så højt ligger denne gård. Huset selv, det tredjesidste i husrækken på højre hånd, er værd at se nøjere på, en god repræsentant for baroktidens borgerlige huse. Jfr. H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 103, R. Broby-Johansen: Gamle København, s. 46 og Hans H. Engqvist: Københavnske borgerhuse (1948), s. 40—41. — I det høje hus for enden af Sankt Gertruds Stræde havde Søren Kierkegaard sin bolig fra april flyttedag 1848 til oktober flyttedag s. år. Han flyttede så over i huset, der på billedet skimtes lige til venstre herfor, og der blev han boende til april flyttedag 1850, se Otto Mackeprang: Kultorvet og dets nær­ meste omgivelser (1950), s. 58—60 og samme forfatter: Søren Kier­ kegaard og Rosenborggade 7. Meddelelser fra Søren Kierkegaard Selskabet, 2. årgang (1950), s. 25—27. 61) Oluf Nielsen: København IV, s. 411. — H. U. Ramsing: Mid­ delalderen III, s. 102—03. 62) K.D. I (1872), s. 353—54. 63) Gunnar Olsen: Københavns topografi i middelalderen. Sær­ nummer af Social-Demokraten for den 1/7 1943, s. 14, spalte 6. 64) Oluf Nielsen: København IV, s. 411—12. 65) Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold 1571—75. I uddrag udgivne af Rigsarkivet ved L. Laursen (1898), s. 123—24. °6) Hugo Matthiessen: Gamle gader, s. 150—51. 67) H. N. Rosenkjær: Fra det underjordiske København (1906), s. 25—29, jfr. Erik Pontoppidan: Origines Hafnienses, s. 18, 21, 23 og 36, N. Jonge: Københavns beskrivelse II (1945), s. 7 og Nyeste Skilderi af København. Udgivet af Fr. Thaarup, 1829, sp. 266—67.— For en ordens skyld skal nævnes, at L. Both: København (s. 173 —74) har følgende bemærkning om gaden her: „Den synes skæmte­ vis at have faaet navnet Pustervig (af ordet puster o: modstand?), fordi gaden indtil 1807 ligesom en vig har bugtet sig ind fra Køb- magergade uden at være åben i enden“. Den store danske ordbog kender intet til puster i denne betydning. Derimod står der om pust, at det bruges i overført betydning om: hård medfart, mod­ gang, genvordigheder, som man udsættes for etc., i hvilken sam­ menhæng bl. a. henvises til Holberg, der i „Maskerade” (III, 4)