HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

74

gade l .224 Det berettigede i, at han hædres med et gade­ navn på disse kanter, må erkendes. Man kunne dog øn­ ske, at det var en af kvarterets nye gader, der var op­ kald t efter ham. Anbringelsen af hans navn på de gamle husrækker i Nyboder virker som en anakronisme. I kvarteret omkring Nikolaj Kirke er i 1877 betegnel­ serne Hvælvingen og Reverensgade gledet ud og e rstattet med henholdsvis Admiralgade (senere Nikolaj P lads) og Laksegade. Og Halmstræde blev i 1894 til Nikolajgade for senere ligesom Hvælvingen a t blive til Nikolaj Plads.225 De foretagne navneforandringer er i de fleste tilfælde sket ud fra ønsket om at tilvejebringe større trafikal overskuelighed, hvilket for så vidt er meget prisværdigt. Skade blot, at man ikke h a r h a ft ø jet åbent for, at netop i de pågældende kvarterer var det na tu rlig t med de mange gadenavne, og a t man ved at ombringe et så sto rt an tal af de fra vore forfædre nedarvede særprægede navne h a r g jo rt byen m indre in teressan t og tillige fa t­ tigere på minder. København burde efter sin alder have langt flere gamle gadenavne, end de har. Alene på gadenavnene kan det kendes, om en by eller en bydel er gammel. De bidrager sammen med de enkelte gamle, karak teristiske bygninger, der endnu er bevaret, til a t give byen dens ejendommelige præg. Spørgsmålet om de gamle navnes opretholdelse må således ikke bedømmes ud fra ren t tr a ­ fikale synspunk ter. Det er også uprak tisk , at Runde­ tå rn stå r der, hvor det står, og derved h ind re r en udvi­ delse af Købmagergade på dette sted, men in tet menne­ ske kunne da nu tænke sig at ville rive Rundetårn ned af den grund. Som monumenter fra en forlængst til­ bagelagt tid h a r byens relativt få tilbageværende gamle gadenavne et na tu rlig t krav på, a t der tages særlige hensyn til dem.