HistoriskeMeddelelserKøbenhavn
60
Otto Mackeprang
vering for vedtagelsen af det selvstændige navn Bispe torvet tjene r — foruden pladsens naboskab med Vor Frue Kirke — at bygningen på hjørnegrunden ved Nørre gade og det til pladsen stødende stykke af Studiestræde siden reformationstiden h a r g jo rt tjeneste som Bispe gård. Ved den omtalte navngivning h a r det været hen sigten at skabe en af omgivelserne inspireret og på h isto risk grundlag hvilende særlig atmosfære omkring det opstillede reformationsmonument, der h a r givet pladsen en egen ka rak ter.171 Nørregade, som fører forbi Bispetorvet, kan spores til bage til den tid, da København endnu hed Havn, d. v. s. tiden, før Absalon byggede sin borg og lagde vold uden om byen. F ra nord ledede denne gade færdselen ind til den ældste bykærne.172 Navnemæssigt fald t gaden en tid lang i to dele. Stykket fra Nørreport om trent til Studie stræde kaldes i jordebogen fra 1377 Nørregade, og det h a r siden aldrig heddet andet. Også det andet stykke, fortsættelsen sydpå til Gammeltorv, betegnes i 1377 ved dette navn, men i 1414 bruges betegnelsen Saltboder. Ikke alene salt forhandledes her, men — og fortrinsvis — saltede varer: kød og fisk, en i middelalderen meget yn det spise.173 Atter i 1445 siges Saltboder, denne gang dog tillige Hærstrædet, i sin tid blot den almindelige beteg nelse for en hovedgade.174 Næste gang, dette gadestykke nævnes, er i 1515, og da frem træder det på ny under fællesbetegnelsen Nørregade,175 der skulle blive hele ga dens endelige navn. Bispegården på h jø rn e t af Nørregade og Studiestræde var opført som byens andet Rådhus inden slutningen af 1300-talIet. Den var dengang en m indre bygning, idet den kun indtog den sydlige del af den nuværende Bispe gårds forhus. Allerede 1437 var rumforholdene så kneb ne, at bygningen måtte udvides. Rester af dette gamle
Made with FlippingBook