HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

58

hed over for den indsats, han havde g jo rt til samfundets bedste, bevilgede kongen hans enke en pension på 800 rdlr., som senere forhøjedes til 1.000 rdlr. Da døden ind­ hentede ham, boede han i Hausergade nr. 32. Han havde selv udtrykkelig ønsket sig en tarvelig begravelse i fu ld­ kommen stilhed. Men dette ønske blev ikke opfyldt. Jordfæstelsen fand t sted, som „velanstændigheden“ k ræ ­ vede det, med ligbærere, hyrekusk, bedemand, dobbelt ligkiste, udgraveret plade, beværtning etc.162 At Hauser Plads bragtes til veje, skyldes ligeledes Con­ rad Hausers initiativ. I 1819 fik han udvirket, at en ved bombardementet opstået stor brandtom t, hvor fattig­ væsenet havde h a ft et tvangsarbejdshus, blev udlagt til plads og planeret. Pladsen havde da allerede i folkemun­ de fået Hausers navn kny ttet til sig, men selv kaldte han den Suhms Plads.103 Og det kunne han gøre med god grund, idet den hø jt skattede h istoriker lige fra 1765 til sin død 1798, altså gennem 33 år, havde beboet netop den ejendom, som blev ind rettet til tvangsarbejdshus 164 P. F. Suhm var en fremragende bogsamler. Hans biblio­ tek —• til sidst 100.000 bind — var, mens han levede, tilgængeligt for offentligheden og gik siden over til Det kongelige Bibliotek. Lykkeligvis skete dette, inden ejen­ dommen blev luernes bytte. Det var kun simpel skyl­ dighed over for hans minde, nå r gaden mellem Hauser Plads og Landemærket blev kaldt for Suhmsgade .165 E fter Hausers dage førte den nye plads en underlig fortum let tilværelse. In tet hjemlede den ret som torv, og in tet officielt navn kunne hæftes på den. Fø rst ved kgl. resolution af 9. april 1838 blev det afgjort, at „den Kø­ benhavns fattigvæsen tilhørende øde plads, Hauserplad- sen kaldet, hvorpå det nedbrændte tvangsarbejdshus ... h a r stået, må overlades til staden for at anvendes til to rv“. Kultorvet havde nu fået et hjæ lpetorv.166 Sært nok fik Hauser Plads først i 1936 sit navn au toriseret af