HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

54

Otto Mackeprang

hans søn Abraham Lehn (medlem af den tids borger­ repræsentation „De 32 mænd“ 1688— 1709) og senere af dennes søstersøn Jørgen Sohl, der også blev en af sta­ dens 32 mænd.150 Gårdens vinstue nød stor søgning af Latinerkvarterets beboere. I 1699 købte Vor Frue kirkeværger en del af Dyrkøbs gamle bygning, der sprang frem på kirkegården. Denne bygningsdel blev nedrevet, grunden henlagt til kirkegår­ den og en b randm u r opsat ved Nørregade. Som det times menneskenes børn, blev vinhuset, hvis æ ra nu var a fslu t­ tet, fulgt til graven med sang. I et større anonym t digt til „Det glædelige Dyrkøbs ihukommelse" beklages vin­ husets dødelige afgang dybt. Navnet blev dog ved med at hefte på restejendommen.151 De topografiske forhold på dette sted h a r i øvrigt siden den tid ændret sig betydeligt. Mellem Skindergade og kirkegården var der — i forlængelse af Skoubogade — et lille stræde, som kaldtes Kirkestræde. Husrækken, der nu udgør gaden Dyrkøbs sydøstlige side, er ført hen over dette stræde. Det var efter branden 1795, at bebyggelse fand t sted her. Ved den lejlighed blev gaden anlagt og fik da straks navnet Dyrkøb overført til sig. Det figure­ rer i hvert fald i stadskonduk tør Rawerts m atrikul af 1806.152 Så sent som i årene 1934 og 1938 h a r der over for navngivningsmyndighederne været frem sat ønske om at få dette særprægede navn ændret. Man ville have det afløst af den pompøse betegnelse Domkirke Plads. Ansla- get blev lykkeligt elimineret.153 Nogle af byens kajgader er allerede omtalt. Her skal endnu en kaj gade gøres til genstand for omtale. Det er Christiansgade, hvis bolværker benyttes for eksportbå­ dene med landbrugsproduk ter til England og således er et meget vigtigt led i havnens trafikale område.154 Gadens navn er ikke så gammelt, som de fleste sikkert på forhånd ville være tilbøjelige til at mene. Det god