HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

50

dem til fals stående eller siddende”. K lart sagt. Ikke noget med at knæle eller ligge ned og handle! E fterhånden ebbede brugen af Kultorvet som brænd- selstorv helt ud. Da torveordningen i 1880’erne kom til behandling i borgerrepræsentationen, nævnes torvet kun i dets egenskab af fodertorv (nu ville man sige p a r­ keringsplads). Og i den efterfølgende rådstue-p lakat af 1. ju n i 1887 står der ikke et ord om handel med brænd- selseffekter, end m indre med riskoste. Den nedlagte Mikkel Vibes Gade havde navn efter borgmester Mikkel Vibe (1565—1624), en af sin tids største handelsmænd, som ejede en stor gård (vogn- mændenes gamle lavshus) ved gadens østlige side for­ uden adskillige andre ejendomme i København.135 På mange måder h a r Mikkel Vibe g jo rt sig fo rtjen t af byen, og det er for så vidt kedeligt, at hans navn gled ud af listen over de efter betydelige inænd opkaldte gader i hovedstaden. 200 å r skulle gå, før der blev rådet bod på dette beklagelige forhold. Det skete i 1929, da den nye tværgade mellem Dronningensgade og Overgaden oven Vandet, over det tidligere kvindefængsels grund, fik til­ lagt navnet Mikkel Vibes Gade.136 Herved er Mikkel Vibe tillige mindet som den første private grundejer på Chri­ stianshavn. Den grund, som han den 7. jan u a r 1622 fik skøde på, lå ved h jø rne t af Strandgade og Sankt Annæ Gade, nu n r. 30 og 32 i Strandgade.137 Også Højbro Plads er et typisk ildebrandstorv. Det op­ stod efter den næste store ildebrand, den, der i dagene 5.—7. jun i 1795 hærgede byen fra Holmens Kanal vestpå helt over til Vestervold og Nørrevold. Hvor Højbro Plads nu findes, lå indtil da en kompakt huskarré, flankeret mod vest af Højbrostræde og mod øst af Store Færge­ stræde, hvilke gader begge førte ned til stranden. Det var stadskonduk tør Rawert, som foreslog, at hu s