HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne 45 sårede krigere, at „det nødvendigt udkræves udi en vel- skikket regering udi fredelige tider at drage omsorg for deres bedste, som udi krigstider skulle stride for lande og riger og deres liv og helbred i så måder tilsætte". Grundstenen til det nye Kvæsthus blev lagt i 1684 under udfoldelse af megen højtidelighed og i overværelse af kronprinsen, den senere Frederik IV, og hans broder, prins Christian, som kom sejlende med følge i adskillige chaluper. Navnet Kvæsthusgade for den tilstødende gade kan føres tilbage til 1688. Oprindelig var Kvæsthuset beregnet såvel for soldater som for søfolk fra orlogsflåden, men ved kgl. resolution af juni 1690 blev det forbeholdt marinen alene, og det blev efterhånden nærmest en blanding af fattighus og hospital. I 1777 blev Kvæsthuset rømmet for at skaffe lagerplads i den daværende blomstrende handelsperiode. Selve institutionen blev så overført til den af Op- fostringshuset dengang fraflyttede gård på Christians­ havn. Siden hen kom Kvæsthuset i land-inilitæretatens eje, og i 1828 indrettedes bygningen til infanterikaserne. Med handelens og skibsfartens udvikling omkring midten af 1800-tallet blev en udvidelse af byens bol- værksplads højst påkrævet. Derfor uddybedes havnen ud for Sankt Annæ Plads 1848— 50, og ved Kvæsthusgade anlagdes en dampskibsbro: Kvæsthusbroen. Den er se­ nere blevet udvidet, bl. a. i 1877 og 1905.122 Det tidligere Kvæsthus erhvervedes i 1872 af Det forenede Damp­ skibs-Selskab, hvis store administrationsbygning derefter blev rejst på dette sted. Kvæsthuset ombyggedes herved til ukendelighed, skønt murene til dels er de samme.123 Men mindet om det er bevaret i de to navne Kvæsthus­ gade og Kvæsthusbroen. Larsens Plads som betegnelse for kajgaden nord for Sankt Annæ Plads kender vel nok de fleste. Bolværkerne her hører til havnens mest trafikerede bolværker. Men