HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

42

Står kvarteret således for nu at skulle miste et af sine ældste og mest traditionsrige gadelevn, har et andet med lignende stolte traditioner udstyret gadestykke i samme kvarter for et par årtier siden fået et nyt navn. Talen drejer sig om den lille skrågade mellem Fredericiagade og Sankt Pauls Gade. Denne stump blev i 1926 benævnt Gammelvagt.116 Indtil da havde den fra gammel tid hed­ det Adelgade, uagtet enhver samhørighed med gaden af dette navn for længst var ophørt. Byhistorisk set frembyder gadestumpen her meget stor interesse. Den er et rudiment, det eneste overleverede, af en af Christian IV projekteret ny Helsingør-vej. Den ud­ gjorde et led i en byplan fra 1627, og med det pompøse navn „den store Stenbro" skulle den afløse den gamle Helsingør-vej, hvoraf den til undergang viede Helsingørs­ gade, som nys bemærket, er den sidste synlige rest. Øn­ skedrømmen om den nye udfaldsåre holdt sig dog kun i 35 år. Ifølge en af Henrik Ruse i 1662 udarbejdet ny byplan for kvarteret indgik gadestumpen i Adelgade.117 Ved de i den sidste halvdel af 1800-tallet foretagne gadereguleringer, bl. a. som følge af den i 1877 opførte Sankt Pauls Kirke, skete der en udretning af den nuvæ­ rende Adelgade, således at forbindelsen med den om­ handlede gadestuinp blev afbrudt.118 Men først i 1926 følte man sig altså foranlediget til at tage konsekvensen heraf: at give gadestumpen dens eget navn. Som udgangspunkt for betegnelsen Gammelvagt er ta­ get Nyboders gamle vagtbygning, der ligger ved dette gadestykke og ganske dominerer bybilledet her. Den 18. november 1693 undertegnede Christian V en resolution om „en vagts anordning i de Nye Boder og en corps de gardes opbyggelse samme steds". Vagtbygningen fik sin plads på dette sted mellem Ulvegade og Enhjørningsgade (nu Olfert Fischers Gade og Sankt Pauls Gade). Denne bygning, en beskeden bindingsværksbygning, stod kun

Made with