HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Luftskipperen Joseph Tardini

515

Gondolen imellem Himmel og Hav Ligner en vingeskudt Fugl, Som flagrer hen over den

Men m it skyldfri Barn frie

Du ud, Fra Afgrundens aabnede Grav!“

vaade Grav

Saa talt — og et Spring — og i Og drak Døden i Bølgernes Favn; Medens Luftbaaden fløi, lettet og rank — Med hans Kjære til frelsende Havn. *

Og ængstelig søger et Skjul.

Dybet han sank

Saa Aanden paa Tankens

dristige Vei

Svimler og daler i Hast; Ak, Idealets Høide vi ei, Kunne holde i Længden fast. See! Fuglen stedse gaar mere lavt, Vingen fast Havfladen naaer; Tardini samler sin sidste Kraft, Udi Bønnen Styrke han faaer „Har jeg fristet Dig, saa tilgiv, o Gud! Lad mig døe i fremmede Hav!

O, Tidsaand! Dig see paa

Tardini i Speil!

Naar Du seiler for høi en Sø. Frist ikke Gud! men reeb

Dine Seil,

Paa Luftseilads let Du kanst

døe. 5.

Og sluttelig meddelte en Annonce den 1. November: „Luftseileren Joseph Tardini med flere nye Kunstgjen- stande er opstillet i Vox-Cabinettet i Frederiksbergallee Nr. 1“. Stort højere op paa Berømmelsens Tinde naaede kun de færreste i hine Dages København. Kun ét stod endnu tilbage; men det var til Gengæld ogsaa det vanskeligste, nemlig Boets skifteretlige Be­ handling. At Publikums medfølende Indstilling overfor Annetta og hendes Barn ikke havde gjort Forholdet mel­ lem Capozzi paa den ene Side og Tardinis „anerkjendte Hustru" og hendes Barn samt Lass paa den anden bli­ dere, behøver næppe nogen yderligere Understregning. Capozzi svor dem en sviende Hævn, og da det, der sved stærkest paa ham selv, var af økonomisk Art, satte han alt ind paa at skade dem mest muligt paa dette, heller ikke for dem uvæsentlige Punkt.