HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

40

Otto Mackeprang

kendorfs brønd forsvandt ved voldens sløjfning senere i 1600-tallet, var beliggende nogle få meter øst for gaden her.112 På belysningsvæsenets bygning er der ved hjørnet af Vognmagergade indmuret forskellige kanonkugler. Disse stammer ikke, som så mange andre rundt omkring i byen forefundne, fra englændernes bombardement i 1807, men fra en langt tidligere belejring, formodentlig Christian III’s i 1536 kort før reformationens indførelse.113 Ved navnet Sjæleboderne er bevaret mindet om de gamle Sjæleboder, 14 i tallet, en slags rækkehusbebyg­ gelse, som borgmester Albrecht van Gochs enke Johanne i 1550 skænkede til byens fattige, så vidt vides den stør­ ste af den art gaver i København. Boderne her vedblev at være i brug efter deres oprindelige bestemmelse i over 200 år. De gik ganske vist til grunde under branden 1728, men genopførtes på ny 1734. Som fattigstiftelse afløstes de i 1769 sammen med andre lignende stiftelser af Almindelig Hospital i Amaliegade. Udtrykket „sjæle­ boder” går tilbage til den katolske tid, hvor man på sit dødsleje gav sjælegaver for at fri sjælen for skærsilden. Bebyggelsen fra 1734 var sikkert i alt væsentligt den samme som den, der blev nedrevet i 1910.114 Den nye gade gennemskærer det af disse ærværdige Sjæleboder dækkede areal, der strakte sig fra Møntergade til den nu forsvundne gade Store Brøndstræde, over hvilken belys­ ningsvæsenets bygning er opført. Når Helsingørsgade i saneringskvarteret omkring Bor­ gergade og Adelgade om føje tid helt forsvinder, mister København det sidste synlige minde om en af hovedsta­ dens ældste udfaldsveje. Denne lille uanselige gade, hvoraf endnu en stump nærmest Adelgade er bevaret, udgør nemlig den sidste rest af den gamle Helsingør- landevej, der udgik fra Østerport på det nuværende Kon