HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Aa. Rasch

3T2

Selv for hoffet var det ingenlunde let at få vognparken fornyet, når det drejede sig om udenlandske køretøjer. Det var gentagne gange fastslået, at hoffet og statsinsti­ tutioner skulle behandles efter samme regler som almin­ delige borgere,9 og undtagelser for hoffets vedkommende måtte derfor som for andre gøres ved en kongelig resolu­ tion. 1788 gaves ad denne vej tilladelse til, at nogle kaner med tilbehør indførtes toldfrit, idet de var sendt som gave fra det svenske hof til kronprinsen og prinsesse Louise Augusta, og året efter slap den kongelige stald­ etat med at betale 7^4 % i told af et sæt pletteret beslag til et seletøj.10 Året efter fik staldetaten tilmed tilladelse til at nøjes med at svare 7*4 % af en rejsevogn til den kongelige vognpark. Staldmesteren erklærede i sin ansøgning, at etatens budget ikke tillod ham at betale den fulde told ( l)11 I det hele begyndte der i begyndelsen af 1790’erne at blæse en noget mildere vind over for vognimporten, selv 0111 man endnu ikke officielt slækkede på de strenge be­ stemmelser. 1790 gaves importtilladelse for to vogne til stiftamtmand Fr. Buchwald i Odense, der havde hjem­ ført dem fra Wien. Generaltoldkammeret indstillede, at de skulle betragtes som flyttegods.12 En kammerjunker Bourke, der flyttede hertil fra England og åbenbart skulle etablere sig her i samarbejde med storkøbmanden Niels Ryberg, fik ligeledes tilladelse til at indføre en brugt vogn.13 Året efter fik kammerherre og staldmester A. W . Hauch, der boede på Christiansborg, en ritmester Chr. Carl Schimmelmann og en kammerjunker G. H. von Krogh tilladelse til at indføre henholdsvis en hol­ stensk, en engelsk og en tysk vogn.14 I det sidste tilfælde bestemtes tilmed, at vognen måtte indføres toldfrit, hvis det kunne ses, at den virkelig havde været brugt.

9) F. eks. ved gtk.s da. forest. 1783 2/10. i«) Gtk.s da. forest. 1788 12/3 og 1789 27/11.

1 1 ) Ibid. 1790 22/9. 12 ) Ibid. 1790 7/4. 13) Ibid. 1790 3/9. 14) Ibid. 1791 26/1, 21/9 og 28/9.