HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Olaf Olsen

338

steget til uhyrlige højder, mens epidemierne stod på. Intet under, at dødsprocenten var så høj. De dødstal, der er givet i tabel 5, side 308, har rente- mesterregnskabernes og tugthusregnskabernes graverreg- ninger som hovedkilde. I en del tilfælde har der samtidig i tugthusregnskaberne foreligget opgørelser over udleve­ ringen af liglagener. Disse sidste tal er ofte lavere end gravtallene, velsagtens fordi der til tider er anvendt gamle, slidte lagener, som man ikke har fundet det uma­ gen værd at slette af inventariet. For nogle år kendes gravtallene ikke, og det i tabellen opgivne dødetal er da for en sikkerheds skyld markeret som minimumstal. Lig­ kister optræder efter 1620 kun sporadisk og har ingen betydning haft for tabellen — sædvanligvis blev børnene jordet uden kiste, blot svøbt i liglagenet, ganske som man plejede at begrave løsgængere, der døde i fremmede sogne.222 Tabellen, der dækker årene 1620-—49, omfatter ialt 2086 døde. Lægges der hertil de 266 dødsfald, der findes omtalt i tugthusregnskaberne for årene frem til 1619, når vi til en sum på 2352 døde. Dette tal kan imidlertid ikke gøre krav på at være komplet. Både for årene 1614 — 1620 og 1638-—49 er der på grund af materialets ufuld­ stændighed visse mangler, hvis omfang man kun kan gisne. Runder vi imidlertid tallet op og anslår, at ialt ca. 2500 personer er døde i tugt- og børnehuset, kan vi ikke være langt fra det reale tal. 2500 af 5500—6000 lemmer — altså 40—45 % — endte deres dage bag tugthusets mure. For en nutidsbetragt- ning er en dødelighed af denne størrelsesorden choke­ rende høj. At den også voldte bekymringer i samtiden, viser både anstaltens midlertidige lukning i 1619 og Christian IV ’s gentagne angreb på børnehuslægerne. Men det må ikke glemmes, at børnedødeligheden dengang overalt var meget høj, og at epidemierne også uden for