HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

22

Otto Mackeprang

ning over for alt, hvad der mindede om katolicismen. De milde stiftelser kom til at lide herunder. Allerede 1529 var Sankt Annæ Hospital så forarmet, at dets for­ stander, Claus Denne, måtte give op og forlade virksom­ heden. I 1530 blev Københavns hospitaler sammenlagt i Helligånds Hospital. Ved den lejlighed omtales Sankt Annæ Hospital ikke, derimod Sankt Gertruds. Men for­ gyldningen var unægtelig da gået af Sankt Gertrud. Ved hospitalets nedlæggelse tilfaldt godset Vor Frue Kirke, og snart efter kom det i privat eje.60 Pustervig var i middelalderen en ganske ubetydelig smøge, der trods sin ringe udstrækning for så vidt var endeløs, som den førte ud i åbent land. 1453 og 1483 betegnes gaden som „hos Sankt Gertruds Kirke“ , i 1502 bruges betegnelsen „sønden næst ved Sankt Gertruds Kirkegård", medens der 1547 benyttes fællesnavnet „på Rosengården". Sankt Gertruds Kapel og dettes af­ løser, Sankt Annæ Hospital, var jo da en „saga blott". På kirkegårdsarealet nord for gaden opførtes der en gård, Sankt Gertruds Gård, og gadens hovedfunktion blev vel så at danne indkørsel til gårdens baggård.61 Det for gaden til vore dage bevarede navn Pustervig kendes først fra tiden omkring 1552. Intet københavnsk gadenavn har pirret forskernes nysgerrighed som dette. I 1573 solgte magistraten til rådmand Peder Syvensen et stykke af stadens jord, kaldet Dybet, der stødte ud til gaden her, et jordstykke, som Peder Syvensen for øvrigt straks afstod til ejeren af Sankt Gertruds Gård.62 Ter­ rænet var, som betegnelsen for det omtalte jordstykke antyder, lavt beliggende. Og da det efter alt at dømme også var moradsigt, har man givet den forklaring på Pustervig-navnets forled, at det skulle hidrøre fra ordet pus, der betyder morads og i 1500-tallet blev skrevet putz.63 Ordets omdannelse først til pust og derefter til puster har dog ikke stor sandsynlighed for sig.