HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Olaf Olsen

328

i nogen grad et udtryk for et humanere syn på fængsels- forsorgen end den gængse, men har dog nok så meget sin årsag i, at det danske tugthus var en statsanstalt, der ikke behøvede at skæve så meget til budgettet. Den økonomiske nødvendighed, der tvang mange af de uden­ landske anstalter til at holde fangerne på smalkost og udnytte deres arbejdskraft til det yderste, er allerede berørt. Og vi behøver endda ikke at gå til udlandet for at finde eksempler på en sådan praksis: Etienne de la Fosse, der 1695—97 drev børnehusinanufakturet på Chri­ stianshavn, søgte at tvinge produktionen i vejret ved en næsten umenneskelig behandling af lemmerne.100 Derudover må det pointeres, at de udenlandske tugt­ huse næsten alle i højere grad end det danske fungerede som fængsler for kriminelle forbrydere og derved fik et langt stærkere indslag af især voksne mænd. I Christian IV’s tugthus var lemmerne nok så meget børn, der skulle opdrages og uddannes, som forhærdede forbrydere, der skulle tugtes. Det er dog utvivlsomt, at såfremt man havde slækket på kosten og på den ene eller den anden måde presset arbejdstempoet i vejret, havde det været muligt at ned­ bringe anstaltens underskud ret betydeligt. At dette trods store lækager i statskassen ikke skete, tjener tugthusets ledelse og dets primus motor, kongen selv, til megen ære. Og set i en bredere sammenhæng er det bemærkelsesvær­ digt, at de voldsomme udskejelser, der kendetegner den tids retspleje og fængselsvæsen ikke mindst i det syd­ lige udland, og som der ovenfor er givet eksempler på, ikke havde vundet indpas her tillands. SYGDOM, DØD OG LØSLADELSER. Var livet i tugt- og børnehuset ikke så usselt og hårdt, som man almindeligvis forestiller sig, havde det dog til­ lige sine meget tunge sider, også når man ser bort fra