HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Olaf Olsen

288

havde ladet nogle „onde og skældsord" falde mod sin egen søster. Anne Andersdatter fra Ribe havde med skældsord og drukkenskab fortørnet sine forældre og måtte derfor som Karen og Kirsten vandre i tugthuset. I 1608 bevilgede kongen på begæring af Jacob Pedersen Tønder, byfoged i Kolding, at dennes datter, der en tid­ lang havde forholdt sig utilbørligt mod sin fader, sin husbond og andre, måtte komme ind i tugthuset, for at hun kunne få lejlighed til at betænke sig og få et bedre sind.85 Også ægtemænd kunne få deres koner indsatte, såfremt disse ikke opførte sig ordentlig. I 1618 kom Tho­ mas Remmesniders hustru i tugthuset „indtil videre“, da hun i adskillige og ulidelige måder havde forset sig mod sin husbond.86 Tugthuset havde altså også en funktion, der svarede til den amsterdamske moderanstalts „pri­ vate afdeling". Denne form for retsudøvelse — faderens og ægteman­ dens domsafsigelser — passerede ikke de normale rets­ instanser, men behøvede blot kancelliets godkendelse for at blive effektueret. Hvor lidet betryggende denne frem­ gangsmåde end kan siges at være, så var den dog udtryk for en normal retspraksis og faldt ydermere i tråd med den tendens til umyndiggørelse af kvinden, der var frem­ herskende i Christian IV’s tid.87 Ingen voksne mænd ind­ sattes i tugthuset på denne måde, derimod nok en del uvorne drengebørn — ved en enkelt lejlighed endda en adelig dreng, Godske Rosenkrantz, der i øvrigt døde der­ inde (1611).88 Også tyveri og bedrageri kunne straffes med tugthus. I 1622 var der ifølge den ofte omtalte fortegnelse anbragt 7 kvinder i anstalten for disse forseelser, og gennem hele tugthusets levetid nævnes talrige indsættelser af tyve­ kvinder og bedragersker. Straffene synes også for denne kategori fanger gennemsnitligt at have ligget på omkring 3 år, men varierede iøvrigt stærkt. Den hårdeste straf, der nogensinde blev idømt i forbindelse med tugthuset,