HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Olaf Olsen

286

i givet fald kunne afsones i det lokale varetægtsfængsel eller afløses af (og eventuelt suppleres med) straf på kroppen.81 Om nogen egentlig prostitution var der kun sjældent tale. Den havde — dengang som nu -—• især sæde i købstæderne. Andenpladsen på fangelisten fra 1622 indtoges af en så speciel forseelse som „slem mund“. Ikke mindre end 8 af de 35 kvinder var indsat for deres grove munds skyld, og kongens domme, der også her er præget af megen vilkårlighed, lød på fra M 2 til 2 V 2 års tugthus. Alle disse kvinder havde overilet andre med „skældsord41, d. v. s. beskyldninger, uden at kunne føre bevis for deres udtalelsers rigtighed. Kun i eet tilfælde beretter listen, hvad skældsordene gik ud på: Pernille Pedersdatter fra Helsingør, der allerede havde siddet to år i tugthuset, var i sin tid blevet indsat, fordi hun havde skældt en anden kvinde for en hore. Omgangstonen blandt købstadsfolk var dengang ad­ skilligt drøjere og grovere end nu, og kvinderne var ikke de spagfærdigste. Skal man tro tingbøgerne, så blev kæremål af den slags, som mænd gerne ordnede med næven, blandt kvinder ofte afgjort ved voldsomme ord­ dueller, der kunne ende med, at en af parterne — eller begge — fluks gik til øvrigheden for at blive renset for de beskyldninger, modparten i kampens hede havde ud­ slynget. Blev skældsordene fundet ubeføjede, kunne det være en meget alvorlig sag for den anklagede. Ved at tyvte en person udsatte man denne for at blive betragtet som „uærlig“ og dermed efter tidens skik skyet af alle hæderlige borgere. Når samfundet opretholdt et så skarpt skel mellem ærligt og uærligt folk, måtte det også gar­ dere sine borgere mod ubeføjet at blive stemplet som uærlige. Ikke mindst derfor var dommene hårde i in ju­ riesager. En særlig slem mund blev ført blandt søfolkenes kvin