HistoriskeMeddelelserKøbenhavn
Olaf Olsen
260
hver et tugthus, i 1601 fulgte Groningen efter, og der næst i løbet af en snes år alle betydeligere nederlandske stæder.7 Som første by på kontinentet uden for det nederlandsk-flanderske område fik Liibeck i 1601 et „Zuchthaus“, der adskilte sig fra de andre tugthuse ved på samme tid at være hospital, arbejdshus og tvangs- arbejdsanstalt. Først 1613 udskiltes et selvstændigt tugt hus af komplekset.8 Som næste nummer i rækken kom tugthuset i Køben havn 1605. Christian IV kan således have hentet ideen fra både England, Nederlandene og Liibeck — tre områ der, der alle havde et betydeligt økonomisk og kulturelt samkvem med Danmark. Det københavnske tugthus var dog ikke nogen direkte kopi af den ene eller den anden af de udenlandske anstalter, men havde sine egne stærkt personlige præg. I modsætning til tugthusene i England, der som nævnt var lokalt administreret og højst dækkede et county eller en købstad, var tugthuset i København en centralanstalt for hele det dansk-norske rige. Og medens alle hidtidige tugthuse som økonomisk grundlag havde haft produktion for og salg til private, så var Christian IV’s et rent statsmanufaktur, administreret af rentekam meret og med staten selv som hovedaftager af produk tionen. De engelske tugthuse var i begyndelsen af 1600-tallet inde i en nedgangsperiode. Adskillige anstalter måtte lukke, og andre reddedes kun ved klækkelige tilskud og indskrænkninger i driften. Eksemplet fra England kunne derfor på dette tidspunkt næppe være nogen større inspi ration, og de mange danske embedsmænd, der i årene o. 1600 besøgte England i diplomatiske sendelser, er for mentlig overhovedet ikke blevet præsenteret for fæno menet tugthuse. Heller ikke det ganske nye og hospitalsagtige tugthus i Liibeck kan have været forbilledet for det danske. In
Made with FlippingBook