HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

V. Woll

252

erne af en afgået postembedsmand, etatsråd Thayssen. — Iførte uniformskasketter og hvide lærredsjakker med bogstav og nummer i et messingskilt på brystet havde de stade på visse mere befærdede steder, såsom på Kongens Nytorv, Amagertorv, Gammeltorv og ved postgården på Købmagergade, oftest i en lille klynge på 3-—4 mand. I hin tid, før telefonens og kioskbudenes dage, kunne man leje et bybud til en mindre flytning, besørgelse af et brev eller en pakke, ja, endog til at ledsage en ældre dame hjem fra teatret. Det var ældre pålidelige mænd, om end deres røde næser næppe altid skyldtes deres, om vinte­ ren noget kølige stadepladser. En funktionær, som man af gode grunde ikke så ret meget til, var natvægteren. Det rigtige gamle vægter- korps, som endnu mindes for vægterversenes skyld, og som optrådte som ordenshåndhævere, væbnede med mor­ genstjerne, og passede gadelygternes tænding og sluk­ ning, var bortfaldet ved politiets omordning i 1863. Men i stedet derfor havde enkelte gader eller mindre bydele fået privatvægtere, som vel om dagen havde anden ger­ ning. Det er mig ubekendt, hvem der antog eller lønnede dem; mulig var mange husejere interesserede i at have en pålidelig nattevagt i kvarteret. Selv mindes jeg nær­ mest vægteren som en hjælpende genius for den borger, der i en sen nattetime stod udenfor sin egen aflåsede gadedør og havde glemt nøglen dertil. Man bankede da med en nøgle eller lignende på et nedløbsrør i nærheden, og lidt efter dukkede vægteren frem af nattemørket med et vældigt knippe af nøgler, hvoriblandt den attråede, og når man da havde legitimeret sig, hvis man ikke var kendt, åbnede han for den uheldige og modtog en lille kendelse for sin ulejlighed. Sædvanlig optrådte han også med held som nytårsgratulant. Efter 1863 var gadelygternes tænding og slukning overdraget særlige kommunale lygtetændere. De med­ førte en lang stang, der på enden bar en lille olie­ lampe. Stangen blev stukket gennem en rude i bunden af lygten, åbnede samtidig for gassen og tændte denne ved lampens blus. Man kendte ikke andre arter af gadebelysning end gassen, og de „søvnige" svagtbræn- dende lygter stod med lang indbyrdes afstand. Ved mid­ natstid slukkedes endda hver anden lygte. — Elektrisk