HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie

187

tegnet på kortet side 195 mtr. nr. 6 a. Købesummen var 11.666 rdl. og 4 mark.78 Med denne erhvervelse fik Al­ dershvile et tilliggende på ialt 302 td. land og nåede hermed sit maximum. Ved denne tid ses det, at der også har været drevet teglværk. I Madsens journaler ses ofte, at 6, 3 eller 4 mand har arbejdet ved teglværket. For­ modentlig må denne virksomhed have været drevet selv­ stændigt, for Madsen fører ikke regnskab over arbejds­ lønningerne. Ved folketællingen 1834 finder vi teglbræn­ der Jørgen Christensen, enkemand med 3 børn, boende på overdrevet. Det har sikkert ikke været nogen stor virksomhed, for da fru Arbo omkring 1840 har en lieb­ haver til ejendommen, gør denne vrøvl over prisen, fordi der ikke mere findes materiale på stedet til teglværket. I 1824 foretager Arbo nye store ejendomskøb, nemlig to herregårde i Præstø amt: Oremandsgård (uden hoved­ bygning), der var på ca. 1200 td. land, købte han af kan­ cellisekretær P. S. Petersen for 60.000 rdl., og Lundby- gård, der tidligere havde tilhørt gøngehøvdingen Svend Poulsen, købte Arbo af statskassen for 107.000 rdl. Om det har spillet ind, at den nyopførte hovedbygning havde meget stor lighed med Aldershvile, er ikke godt at sige -— noget minus har det ikke været. Købet af disse to herregårde var naturligvis en pengeanbringelse, men der har også ligget den tanke bag, at Arbo — muligvis af helbredshensyn -—-har ønsket at trække sig tilbage fra det københavnske forretningsliv for at leve en godsejers noget roligere tilværelse. Lundbygård var udset til ægte­ parrets fremtidige hjem, som formodentlig allerede del­ vis er indrettet 1825, da Arbo og hustru opholdt sig her dette år i længere tid. Men inden han nåede at realisere sine planer, døde han på Aldershvile 16. september 1827. — Da ægteskabet var barnløst, var der oprettet gensidigt testamente, således at hustruen fik rådighed over hele boet.