HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Charles Haugbøll

176

Den har sikkert ingen forbindelse med den kendte præst og „den danske kunstdigtnings fader“, Anders Christen­ sen Arrebo. Både i det 16.— 17. og 18. århundrede har mange mænd, som er udvandret fra øen og har slået sig ned andre steder, føjet „Ærøbo“ til deres navn. Som slægtens stamfader regnes general-kvartermester-løjt- nant51 Peter Paulsøn Arrebau eller Ariebau, som var født i Viborg 1656. Professor Elling omtaler ham som den chef for fortifikations-etaten Peter Paulsøn (Ereboe), der formodentlig har leveret tegning til et krudttårn op­ ført 1688 i forbindelse med udbygningen af Københavns forsvar,52 hvor han også byggede de såkaldte paulsønske værker. Christian V gav ham adelsbrev, og han kaldte sig von Arrebau.53 Han var også en slags byggeleder ved opførelsen af Kronborg og nød den særlige nåde at un­ dervise kronprins Frederik (V) i matematik og fortifika­ tioner.54 I sit våben førte han tre fæstningstårne og en spændt bue. 1687 giftede han sig med Susanne Royem, datter af stiftamtmand Claus Royem i Christianssand, og blev derved svoger til søhelten Ivar Huitfeldt, der var gift med søsteren Kirsten. — Ægteskabet blev meget kortvarigt. P. P. v. Arrebau døde 1689 33 år gammel og blev begravet i Holmens Kirke. Den unge enke rejste hjem til sine forældre, hvor hun tre måneder efter man­ dens død fødte en søn, som hun kaldte Peter Arrebau von Ariebau.55 Nogle år senere, efter forældrenes død, flyttede hun op til søsteren Kirsten, der sad og besty: rede herregården Thronstad ved Husum i Norge, mens søhelten var optaget af andre gøremål. Kirsten Huitfeldt var „en vindskibelig og gudfrygtig kvinde, der ved en dygtig og heldig bestyrelse af sin ejendom bragte fami­ liens pengesager i god orden.“56 Gårdens hovedsagelige indtægt var skovbruget, og det er vel gennem salget af dette produkt, at Arrebaus enke stiftede bekendtskab med den velhavende skibsreder og trælasthandler Mads

Made with