HistoriskeMeddelelserKøbenhavn
Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie
167
For at dække dette underslæb blev der bl. a. gjort ud læg i Aldershvile, Savværksgården, Søgården, Udsigten og Højgården den 6. juni 1795.31 Gehejmerådinde Holmskiold benyttede denne „uregel mæssighed" i sin mands regnskaber til, som en forfulgt uskyldighed, at påstå, at han også havde bortødslet hen des „betydelige arvemidler".32 Men da det ved revisionen kom frem, at hun også havde gjort sig skyldig i visse misligheder mod postkassen, fik man mere og mere den opfattelse, at hun i høj grad havde været sin mand be hjælpelig. Ja, at hun vist ikke havde været ham nogen særlig god kone. Der verserede nemlig det hårdnakkede rygte, at hun kort efter Holmskiolds død ved nattetid, både ad landevej og søvej, havde bortført for mere end 10.000 rdl. kostbarheder fra Aldershvile og skjult dem på Frederiksdal hos en major v. Steuben, „hvem gehej- merådinden hemmelig så efter".33 Og da hun senere flyg tede til Sverige med majoren, har rygtet nok ikke været helt grundløst. Den nekrolog, som professor Jac. Baden skrev over Holmskiold, er gennemsyret af vemod over videnskabs manden, som foretrak glans og herlighed. „Hans varme iver for naturens studium, og naturlige anlæg fornemmelig til anatomien skulle have skaffet os i ham en af Europas første bundlæggere og dueligste operatører, dersom ikke en medfødt smag for det store og prægtige, som blev end mere bestyrket ved hans for troelighed med den mand,34 der lagde grunden til hans højhed, havde ført ham ind i adspredende og vidt ud seende foretagender, hvoraf han ikke kunne vente selv at se frugterne".35 Mere udvendig og svulmende er den latinske „åmin- delse", som historikeren P. F. Suhm lod indrykke i avi serne. Her den danske oversættelse:
Made with FlippingBook