HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie

135

på tilværelsen — muligvis som en reaktion ovenpå det mislykkede ægteskab. Hun elskede at se lystige menne­ sker. Men hun var på samme tid ikke blottet for dybere følelser. Det må derfor have smertet hende, at der midt i den store flotte restaurations muntre sorgløshed aften efter aften sad en ensom, alvorlig mand. Gang på gang blev hendes interesse fanget ind af denne høje, lidt sam­ mensunkne skikkelses ejendommelige dunkle spørgende, men gode øjne. Måske anede hun, at denne mand ville hende noget. Han vakte hendes nysgerrighed og sympati. — En dag slog hun sig, impulsiv som hun var, ned ved hans bord og forsøgte at opmuntre ham. Men i stedet for en let overfladisk konversation, blev det til en lang og alvorlig samtale, hvor det var manden, som talte, og pigen, der lyttede. På denne måde gjorde Angelica bekendtskab med den hovedrige hollandske diamantmineejer Adolf Goertz (uden dog at ane, hvor stor hans rigdom var). Han invi­ terede hende til frokost på sit hotel den næste dag. Det er umuligt at sige, med hvilke følelser Angelica den følgende dag gik til denne frokost, kun anede hun, at denne mand ville hende andet end det, mænd i almin­ delighed ønskede af hende. Og noget almindeligt rende- vouz blev det da heller ikke. Goertz havde besøg af sin læge. Det lille selskab gik til bords, og diamantmine- ejeren indledede konversationen med at fri! Goertz havde forelsket sig alvorligt i Angelica. Han var menneskekender nok til at se, at hun ikke var nogen al­ mindelig glædespige, men han var klar over, at hun var kommet ind på en farlig vej, der før eller senere måtte føre hende til bunds. Det ville han prøve at redde hende fra. Han gjorde sig ingen illusioner, om det ville lykkes, men hans forelskelse var så oprigtig, at han ville prøve at