HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

2

Otto Mackeprang

omfattende. Kun gadenavne fra den indre by vil komme på tale, og i første række de virkelig gamle navne her. Ikke fordi yderkvarterernes navne er mindre interes­ sante, men fordi en begrænsning af stoffet er nødvendig. Og så skønnes det rimeligt at hente eksemplerne fra by­ ens kærne, den, som danner grundlaget for hele byens udvikling frem til vore dage. Anvendelsen af gadenavne kan føres tilbage til middel­ alderen. Navnene voksede frem af sig selv i det daglige liv og fæstnede sig efterhånden. De fortæller os en stor del af byens historie. Snart er det navnet på en mand, hvis minde er knyttet til den, snart en hentydning til virksomheder og forhold, der nu ikke eksisterer læn­ gere. Ofte er de ved selve ordets uforståelighed en erin­ dring om hine fjerne tider, da sproget var anderledes end nu. Fælles for de ældste navne er, at de ikke er et led i nogen samlet plan, men at hver enkelt gade har fået det navn, der efter forholdene var naturligt for den.1 Stillet over for skiltene med Københavns gamle gade­ navne hænder det ind imellem, at man så at sige må nægte at tro sine egne øjne. Læderstræde for eksempel har ikke, som synsbilledet lader En formode, nogetsom- helst med „læder“ at gøre. Det er en forvanskning af Ladbrostræde, strædet til Ladbroen, byens gamle skib­ bro, hvor skibene lossede og ladede. I de til vore dage bevarede dokumenter forekommer Ladbrostræde dog ikke som betegnelse for den gadestrækning, som nu kal­ des Læderstræde, men for dennes fortsættelse sydvestpå til Rådhusstræde, nemlig Kompagnistræde. Læderstræde- benævnelsen kan føres tilbage til 1428. Siden da er kon­ tinuiteten stort set ubrudt.2 For nogle få år siden rejstes der spørgsmål om at tage navnet Ladbrostræde i brug på ny som betegnelse for Læderstræde.3 Tanken slog