HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Rådhus — universitet — bispegård

127

om året. I rummet er en stor jernovn fra 1772 med roko­ koornamenter. Mod syd findes et mindre kabinet, i hvis vestvæg der efter bispindens iagttagelse under en istand­ sættelse skal forefindes rester af en spidsbue i murvær­ ket. I den store stue mod Studiestræde, der fik sin nu­ værende form i 1896, sidder en ældre sandstenskamin med barokprofiler og midterornament. Formen tyder på et tilblivelsesår omkring 1730. Mellem Fredensborgs mange kaminer fra samme tid findes flere af tilsvarende karakter.20 Foran kaminen er en smuk jernlåge, der an­ tagelig er tegnet af Nyrop. Over de fire døre sidder halv­ cirkelformede blomstermalerier, der er en gave til byg­ ningen fra bispinde Martensen. Bygningen er nu fredet i klasse A og får antagelig lov til at stå urørt i en fremtid, der har gadeudvidelser og andre forbedringer på programmet, og selv om bygge­ lovens bestemmelser om afskåret hjørne ikke er over­ holdt, er der næppe sket flere trafikulykker her end an­ dre steder. !) H. U. Ramsing har i sit værk: Københavns Historie og Topo­ grafi i Middelalderen, III, side 74 ff. redegjort for ejerforholdene. 2) H. U. Ramsing, anførte v., II, side 104. 3) En grundplan gengivet hos H. U. Ramsing i K. H. og T. i M., III, side 76. 4) Samme bog, side 88. 5) Højderne er vist på H. U. Ramsings kort. 6) Samlet og optegnet af arkitekt Aage H. Mathiesen i 1898. 7) Til værelserne blev der udhugget nye vinduer i facaden. 8) Se Ramsings kort 2 i bind III. 9) Danske samlinger IV, side 104. Omtalt af O. Nielsen i Kø­ benhavn, III, side 16. 10) og Pontoppidan: Origines Hafnienses, side 144— 145. 11) Jvf. Erling Rørdam: Bispegaarden i København, 1927. Se Rørdam: Aktstykker til Universitetets Historie, side 129. NOTER