HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Charles Christensen

114

vinduer. Man vil måske mene, det er en modesag, men der ligger noget meget logisk bag de to modsatte idealer. Ja, kære læser, tag Dem nu til panden — den berømte relativitetslov, mener jeg, gælder også i afgørelser om tingenes skønhed og form. Og den fart, man er i, når man anstiller sine iagttagelser, bliver afgørende for ind­ trykket. De gamle bygninger er skabt til at ses, når man praktisk talt står stille. Den moderne arkitektur med de langstrakte virkninger er beregnet til at ses og vurderes fra en bil eller et andet køretøj i fart, så er mange lod­ rette linier ved bygningerne meget ubehagelige. Derfor føres diskussionen om vor gamle bys huse så voldsomt mellem skønånderne, og ingen tænker på, at de to iagt­ tageres meninger aldrig kan forenes — og det er trist. I Nørregade er der rene eksempler, hvor man kan anstille sine betragtninger over nye og gamle huses forskellige virkninger. Men tilbage til den røde bispegård, og her er det natur­ ligvis afgørende at opsøge de værdier, som Martin Nyrop berigede bygningen med. De ret store, røde mursten i yderfacaderne var antagelig overvejende til stede under pudsen inden restaureringen i 1896. Stenene er ældre end 1728, sandsynligvis fra 1583, men de er noget min­ dre end munkestenene fra 1512. Disse kan ses i portens nordmur. Gårdfacaderne er pudsede og farvede. Vin- duesåbningernes størrelse har man antagelig ikke for­ andret ret mange steder ved forhuset mod Nørregade. Midtervinduet på den store kvist er desværre gjort større. Ved sidehuset til Studiestræde har flere vinduesåbninger derimod undergået store forandringer. Der blev i 1896 overalt til gaden indsat småruder. Den smukke levende karnap på 1. sal mod Studiestræde med underliggende sandstensplade er et af Nyrops smukkeste arbejder. Her viser han sin rige dekorative formsans, der er lige frodig, om materialerne er kobber, smedejern eller træ, der skal