HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

56 dant1). Han var nu imidlertid i sin fremrykkede A l­ der begyndt at blive svagelig, og da han frygtede for, at hans Fuldmægtig J o h a n C h r i s t i a n W it t e n h u u s ved hans Død skulde blive brødløs, ansøgte han under 6. December 1751 Kongen om, at der maatte blive givet demie, ligesom i sin Tid Jørgen Torsager, Tilsagn om at maatte forblive i Tjenesten som Fuldmægtig ved Rosenborg, saalænge han kunde bestride denne Bestil­ ling. Langhorn anfører til Støtte herfor, at Wittenhuus har tjent ham i 18 A ar med Troskab og Ærlighed, og at han til enhver Tid, ved Nat som ved Dag, tilligemed ham giver flittig Agt paa Slottet, at han er en indfødt TJndersaat, er Søn af en Officer, og at han har Hustru og fire smaa Børn ; han beder om, at det Honorar af 120 Rdlr. aarlig, som han har givet Wittenhuus, maa for Fremtiden blive udredet af den kongelige Kasse mod at fradrages i hans egen Gage. Ansøgningen blev bevilget under 26 . Februar 1752 , saaledes at der fra 1 . Kvartal 1752 at regne i Langhorns Gage 848 Rdlr. — eller med Fradrag af 1 °/0 Afgiften til stemplet Papir 839 Rdlr. 3 # 2 [i — blev indeholdt Fuldmægtigens Løn, 120 Rdlr. (uden 1 °/0 Afgiften), der da blev ud­ redet direkte af den kongelige Kasse, medens Langhorn fra bemeldte Tidspunkt af indtil sin Død kun oppebar 719 Rdlr. 3 % 2 /i aarlig3). I Langhorns Tid hlev Rustkammeret paa Rosenborg, hvilket allerede omtales i det 17. Aarhundrede, opløst, idet Yaabnene i det saakaldte Kunstgeværkammer og i det egentlige Rustkammer (de to Yærelser over Regaliekammeret i det store Taarn) bleve afleverede 1732, og det gamle Kaardekammer i det søndre Taarns øverste Etage blev rømmet 1758. Jvfr. 1. Hefte S. 79. Anm.,

Danske Saml. 2. R. 5. B. S. 369—370. 8) Bilag til Part. Kassens Regnsk. 1752.