HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

119 ■allerede tidligere bemærket, at det i Aaret 1780 var blevet bestemt, at Mønt- og Medaillekabinettet skulde anden gjøre Fordring paa offentlig Sikkerhed. Og hvo inde- staaer desuden for, at et saadant forfulgt Fruentimmer er en Skjøge? — Mennesker, som kunne fornedre sig til saaledes offentlig at beskjæmme et værgeløst Fruentimmer, hør her ikke have nogen Stemme. Det er desuden ikke mange Aar siden, at -en Borgermand stillede sig om Aftenen ved Indgangen til Hau­ gen, morede sig med at faae Drengene til at forfølge Fruentimre, og kom, da han drev Spøgen for vidt, i Tugthuset. Der fore- gaaer mange andre Uordener i denne Hauge, som det vilde blive for vidtløftigt her at opregne. Forleden Aften var der f. Ex. ■et forrykt Menneske, som sagde, at han var Bonaparte, og som, ledsaget af en heel Flok Mennesker, spadserede ganske gravi­ tetisk op og ned i Cavaliergangen. Alle saadanne Uordener, der forstyrre den offentlige Rolig­ hed og Fornøielse, kunde lettelig standses. Hvor ubehageligt det end i og for sig er, at finde Yagt paa Steder, som ere bestemte til Publicums Recreation, saa gives der dog Tilfælde, som gjøre det, der under andre Omstændig­ heder vilde synes upassende, temmelig nødvendigt. Man har jo Yagt paa Oomoedieliuset, paa Masqueraderne, ja endog ved Liig- begjængelser; hvorfor kan der ikke ligesaa godt ved eller i Rosenborghauge være et Slags Vagt, som kunde vaage over, at der, især om Efteraaret, naar det tidlig begynder at blive mørkt, ingen Uordener foregik, og at intet Menneske blev offentligen forfulgt og mishandlet? (Om de her nævnte Uordener jvfr. og- saa Nyeste Skilderie af Kjøbh. 1809 Nr. 83 ). De forskjellige Slags Besøgende karakteriseres i samme Blad 1801 Nr. 47 , jvfr. S. Soldin, Humoristen I. 1818 S. 89 — 92 , saaledes: Rosenborg Hauge. Denne Hauge ligner i mange Henseender det fordum saa be­ rømte Eden. Saalænge Folk befinde sig her, ere de tildeels i en fuldkommen Uskyldighedsstand. Det eneste, de synde med, er maaskee Øinene. Haugen koster imidlertid Landet mange Penge, det vil sige, ikke at underholde, men som en Rede, hvor al Mode- og Glimresyge i Klædedragt udklækkes. Uagtet den besøges af Spadserende den hele Dag fra tidlig om Morgenen til sildig om Aftenen, saa lader Dagen sig dog her inddele i fire Perioder. Den første Periode begynder om Morgenen Kl. 5 . Paa den Tid hører man Fuglene synge og qviddre, og seer hist