HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

117 for Uordener, over hvilke Klager gjenlyde i Datidens Presse1). første Ungdom af aldrig liar kunnet høre nævne uden at gyse derved. Jeg gik nu hen til Samsons Støtte. Men som det er gaaet hele Haugen, saaledes synes det ogsaa at være gaaet ham. Han ligner snarere en Martyr, der er bleven hudflettet, end den stærke Samsom (sic). Tre Smaadrenge rede paa Løven. Det stakkels Dyr har, uden at have begaaet mindste Brøde, mistet Tungen. Istedet for denne rækker det et Stykke Jern frem, ret som om det vilde sigei »det er en Jernalder, som behandlede mig saa­ ledes!« Jeg gik nu videre, for at see de tolv Romerske Keisere og det murede Lysthuus, som Christian den Store med egen Haand havde opført. Men her var hverken Romerske Keisere eller noget muret Lysthuus at see mere. Alting var ligesom pustet bort. — Alt dette bedrøvede mig inderlig, og fremlokkede Taarer af mine Øine. Men »Graad smeltede — som Digteren siger — hen i Smiil« da jeg traadte ud af Haugen og fandt her fjorten splinternye Boutiquer, som alle vare lukkede paa to nær, og opvakte den snurrige Idee hos mig, at man her havde spillet en Generalbanquerot. Rosenborg Hauge havde langt fra ikke mere nogen Tillokkelse for mig, og jeg slog altsaa en Streg over eet af Kjøbenhavns Hovedagrements. — Lignende Udtalelser fin­ des i samme Blad 1807 Nr. 31 . ’) I Aaret 1783 blev saaledes en Assistent ved det østersøiske Kompagni arresteret i "Vagten for Slagsmaal med en Gartnersvend (Marskall. Dagjournal 1782— 1783 S. 196 ); 1791 blev en Soldat Johan Sclireiber greben i Tyveri i Haven og ført til Hovedvagten (Marskall. Korresp. Prot. 1791— 1794 S. 78 ); i 1794 og 1797 fandt der større Tumulter Sted i Haven; sidstnævnte Aar var det nogle Matroser, der foraarsagede Spektaklerne; de forsamlede sig i Kavalergangen og opførte sig saa slet, at de fleste Folk maatte forlade Haven; paa Forlangende af Gartneren sendte Wilster 4 Mand fra Vagten for at tilvejebringe Orden, skjøndt det egentlig tilkom Politiet at sørge herfor; Overhofmarskal Hauch mente ogsaa, at det snarere vilde forstyrre end vedlige­ holde den offentlige Rolighed, naar der blev detaclieret Vagt mellem det spadserende Publikum, men det blev dog overladt til Kommandantens Skjøn, naar Nødvendigheden i paakommende Tilfælde fordrede det, at skride ind med den militære Magt (Marskall. Korresp. Prot. 1 7 9 7 -1 7 9 8 S. 36 — 37 , 54 — 55 ). Denne blev det en Aften i Juni 1807 nødvendigt at paakalde mod fire velklædte, berusede Englændere, som overfaldt de Spadserende

' f

B É t if l . / :v v ' - '