HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

114 at det i Aaret 1805 tillodes Justitsraad Lange, som v a r ifærd med at opføre en Bygn ing paa Kongens Nytorv,, at benytte den indre Slotsgaard ved Kosenborg til Tøm- Kjøbenliavnere 1812 , 4 . H. S. 159 — 160 . — I Nyeste Skilderie- af Kjøbli. for 20 . Maj 1806 Nr. 63 læses: Om det Rygte, at der i Gothersgaden skal opføres en offentlig Bygning. (Efter Indsendt.) Ingenlunde kan man troe, at vor Regjering, som ynder Hauger og Haugeanlæg, skulde bifalde et saadant Forslag, om det endog skulde blive gjort den. Unegtelig vilde det vanzire Hovedstaden, og i vore Dage søger man jo i enhver Residence, ved Hjelp af Konsten at bøde paa Mangelen af naturlige Yndigbeder. Hvor meget liar ikke Kronprindsessegaden vundet i Behagelighed ved. det skjønne Jernrækværk langs med Rosenborg Hauge? Ikke allene de, som boe i denne Gade, men ogsaa enhver Forbigaaende kan nu nyde Frugten deraf. I de fleste Residencer og store Stæder i Tydskland, f. Ex. i Berlin, Potsdam, Dresden, Leipzig etc. ere saadanne aabne Gitterværk omkring Kongelige og Førstelige Hauger meget almindelige. De forskjønne Stæderne, og forunde den Forbigaaende et behageligt Syn og frisk Luft. Det er glæde­ ligt, at man nu ogsaa i Dannemark har begyndt at indsee For­ delen heraf. Et skjønt og behageligt Syn forundes os ved de herlige og ærværdige Castanietræer i Gothersgaden. Og disse Træer, i hvis Skygge fjerde Christian maaskee har vandret, hvorunder vore Oldfædre have søgt Ly, skulle ødelægges og oprykkes med Rode? — Nei, det er umueligt! saa aldeles kan al Følelse for Naturens. Yndigheder ikke være uddød hos os. Gives der ikke Pladse nok, hvor en saadan Bygning kunde- opføres, hvad enten den skal anvendes til et borgerligt Exerceer- huus eller til et Gjemmested for Brandredskaber? Have vi ikke ved Østervold en stor Plads imellem Stokhuushjørnet og Krud- taarnet, hvor forhen de smaa Bygninger stode? En anden, i Philosoph Gangen, en tredie ved Toldboden, en fjerde bag Ama­ lienborg ved Korntørringsmagazinet, en femte paa endeel af Garnisonspladsen, en sjette paa Nieholaikirkes Tomte, en syvende ved Marmorkirkens Ruiner? Endeel af Promenaden ved Told­ boden kunde jo ogsaa ret godt bruges til saadanne Bygninger, ikke at tale om, at to Grunde ved Nørrevold allerede siden den.